Ny medarbejder til fundraising og informationsarbejde
![Sten Nielsen](https://udfordringen.dk/wp-content/uploads/2016/03/s5_Sten-Nielsen-192x300.jpg)
Bestyrelsen for Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har ansat Sten Nielsen, Sommersted, i en 50% stilling som fundraiser og informationsmedarbejder fra 1. april.
Sten Nielsen har i flere år arbejdet med fundraising og har tidligere været ansat i BDM som lands- og projektsekretær.
Sten Nielsen har været forstander på Børkop Højskole og var gennem 12 år sognepræst i Skanderup sogn ved Lunderskov.