Sådan taler Helligånden til dig

Kære E.J.
Lad mig starte med det, du nævner vedrørende din mor.
Mødre kan sygeliggøre deres børn. De gør det selvfølgelig ikke af ond vilje, men snarere af uvidenhed.
Din mors stadige udkik efter symptomer og pakken dig ind i vat kan stadig øve indflydelse på dig og få dig til at fokusere mere på sygdom, end godt er.
Det, vi som børn får prentet ind i vores bevidsthed, sidder som regel godt fast, også senere hen i livet.
Hvis man går og frygter for sygdom og forestiller sig sygdom, så tiltrækker man sygdom, for frygt tilkalder det, du frygter. Det er også på grund af dette, at vi igennem hele Bibelen advares mod frygt.
I Jobs bog læser vi også disse ord: „Det jeg frygtede; det skete.“

Med hensyn til mødre så var det den gamle, traditionelle opfattelse, at hvis en mor ikke var bekymret for sine børn, så var hun en ravnemor.
Men det er nok snarere sådan, set ud fra troens lov, at en mors frygt og bekymring kan være årsag til mange af de sygdomme og uheld, som kommer ind i børnenes liv.
Børn er nemlig meget følsomme og modtagelige for andres tanker om dem. Der sker tit det, at mødre flytter deres krops-opmærksomhed væk fra deres egen krop over mod barnets krop. Det er så også naturligt nok og godt for børnene, så længe det ikke overdrives.
Jeg vil sige, at den mor er nået langt, som dagligt lægger sine børn i Guds hænder og derfor hviler i, at børnene er guddommeligt beskyttede.

Nu til dine spørgsmål om Guds ledelse gennem Helligånden:
For det første: Hvilke måder bruger Helligånden, når Han taler til os?
For det andet: Hvordan kan vi afgøre, om det er Helligåndens stemme, vi hører?

Helligånden kan tale til os, mens vi læser i Bibelen og igennem Bibelen, eller i forbindelse med bøn. Også gennem tanker i dagligdagen, der giver os lys og fred.
Det kan ske gennem ydre omstændigheder i vores liv i videste forstand, gennem vores hjerte, gennem forkyndelse m.m. Der er næsten utallige måder.

Hvordan kan vi så afgøre, om det virkelig er Helligåndens stemme, vi hører og ikke vores egne tanker, eller hvad værre er: fjendens stemme?
Vi skal først undersøge, om det, vi hører, strider mod de tros-sandheder og de åbenbaringer, som Bibelen og Kristus allerede har givet os.

Vi kan også undersøge, om indholdet er redeligt, rent, uselvisk og kærligt, eller er det noget, der vil skade, såre eller ske på andres bekostning. Er det det sidste, så kan det næppe være Helligåndens stemme.
Vi kan undersøge, om budskabet bringer os i strid med vore daglige pligter og dermed vores ansvar overfor andre.
Så er det nok heller ikke Helligåndens stemme.
Dersom du er usikker på, om det er Helligåndens stemme, du hører, så vent og spørg eventuelt en åndelig ven og vejleder, én, som tror på Helligåndens tale og ledelse.
Men jeg vil sige, at når vi søger Gud af et ærligt hjerte og dagligt beder om, at vi må være i hans vilje, sådan som du gør, så må vi tro på, at han jævnt og bogstaveligt leder os ved sin Ånd. At han på sin måde overstyrer vores liv.
Vi må da tro, at han åbner de rigtige døre for os og lukker og låser de forkerte. Sådan var det på de første apostles tid. Sådan er det også i dag.

De første apostle havde somme tider problemer med at være i Helligåndens ledelse. Men alligevel ledte Gud dem på en meget konkret måde. Det kan du f.eks. læse om i Apostlenes Gerninger kap. 16, vers 6 og 7:
„De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke.“
Kristus vidnede om Ånden, at den skulle vejlede de troende, og her læser vi om meget håndfaste eksempler på denne vejledning. Det er det, jeg kalder „overstyring“.

Der findes nogle, der forbinder Helligåndens ledelse med noget overnaturligt og mystisk – altså noget, der går ud over det mere dagligdags. Det overnaturlige og mystiske kan så f.eks. bestå i at høre stemmen fra det høje direkte eller modtage himmelske åbenbaringer.
Det er selvfølgeligt dejligt at opleve sådanne ting, og det forekommer også stadig; men det er ikke det normale for Helligåndens ledelse.
Guds måde at tale til os på er for det meste meget enkel. Det er nemlig sådan, at når et menneske begynder at lytte til Gud, så renses det således, at Guds billede i det kommer frem, og det bliver muligt for det at høre Helligåndens tale.
Når det store bud efter Jesu udsagn er at elske Gud, så siger det sig selv, at et menneske, der elsker Gud, også ønsker at have en levende forbindelse med ham. Det betyder normalt, at man hver dag, som du, oprigtigt overgiver sit liv til Guds ledelse i bøn og beder om hans vejledning. Så har vi lov til at tro, at Gud bønhører, for han vil hellere end gerne vejlede os mennesker.

Hvornår er det så vores egne tanker, der kommer i dagens løb?
På en måde kan vi sige, at det er det nok altid. Men vi har jo stillet vore tanker under Guds kontrol og bedt ham om at styre og dirigere dem i den rigtige retning.
Det betyder så ikke, at Gud kun leder os gennem tydelige direktiver og tanker. Det betyder heller ikke, at vi altid får svar på vore spørgsmål.
Men vi må tro, at intet i vores liv er unddraget Guds ledelse, og hans ledelse åbenbares i alle vort livs „tilfældigheder“: – i ting, der sker; – i opgaver, der pludselig melder sig; – i mennesker, man træffer; – i det, man læser; – det, man hører. „Tilfældighederne“ er alligevel ikke tilfældigheder. Alt i vores liv er styret af Gud, for vi har betroet ham vort liv.
Til sidst vil jeg sige til dig:
– Du må ikke tro, at din sygdom er en form for straf fra Guds side, fordi du har været udenfor Helligåndens ledelse. Sådan er Gud ikke.