Når hjertet finder hjem

”The Lady in the Van” er ren glæde.

The Lady in the Van fortæller den sande historie om den ældre, hjemløse dame, der parkerede sin (hus)vogn i forfatteren Alan Bennets indkørsel, og den gør det med sådan en livsglæde, at man ikke kan andet end at fryde sig.

Skuespillerinden Maggie Smith er koncentreret engelskhed. Som matriarken i Downton Abbey reddede hun scene efter scene med sit bidende vid, og i hendes ansigt udspiller der sig et helt liv – om hun spiller aristokrat eller som her hjemløs.
I The Lady in the Van spiller hun Miss Shepherd, hvis sørgmodige historie afsløres efterhånden, som filmen udfolder sig. Det er en gribende fortælling, men den virkelige attraktion i filmen er samspillet mellem Miss Shepherd og hendes forvirrede, uvillige vært. Som Bennett – den virkelige, Oscar-nominerede forfatter, hvis memoirer inspirerede til filmen – spiller Alex Jennings en anstændig fyr, hvis excentriske forfatter-opførsel dækker over et varmt hjerte. Og Smiths Miss Shepherd – uendeligt uhøflig og irriterende elskelig – får gravet det hjerte frem. Den virkelige Bennetts genfortælling af hans (ofte morsomme) erfaringer med Miss Shepherd kan potentielt ses af nogle som grusom, og alligevel er det det, der får denne bitterligt sjove fortælling til at virke, da Smith dristigt gør sin karakter så vanskelig som muligt og frygtløst demonstrerer, at det at drage omsorg for de svage, de syge og de skøre kan være usigeligt hårdt.
Under alle omstændigheder er The Lady in the Van en velkommen livsgnist blandt (voksen)film, der ofte arbejder med det hjerteløse, men sjældent lægger megen hjertevarme eller glæde i det. The Lady in the Van er en kontant glæde hele vejen rundt, selv når den gør ondt – en oplevelse, der gjorde så stort et indtryk, at jeg skal ind og se den igen.
Alan Bennett inviterede Miss Shepherd til at bo i sin indkørsel i et par dage – og hun blev der i 15 år. Se, det er en sand kærlighedshistorie.

The Lady in the Van
104 min. • Premiere: 14. april