Ateister tror på fem mirakler

Folk, som tror på skabelsen, fremstilles ofte som uintilligente. Men hvem er nu de mest overtroiske? spørger Dr. Don Batten.

Af Dr. Don Batten

Ateister tror, at alting opstod ved rent fysiske processer. Men har de et rationelt, logisk grundlag for denne antagelse?

Ateister fremstiller ofte sig selv som intelligente, logisk tænkende, videnskabelige, rationelle etc. De har sågar foreslået at kalde sig ’brights’ (opvakte, Brights Movement)!
De aggressive ’nye ateister’ som for eksempel Richard Dawkins, Sam Harris og andre holder til gengæld af at fremstille os, der tror på en overnaturlig Skaber, som irrationelle, uvidenskabelige, uintelligente, uvidende eller endda som nogle, der har ’brug for hjælp’ (Dawkins).

Underholdningsindustrien underbygger ofte denne opfattelse ved at udstille ’religiøse’ mennesker (især kristne og i særdeleshed kirkeledere) som bajadser eller bondeknolde (næsten aldrig som fx universitetslærere).

Hvem er mest overtroisk?

Virkeligheden modsiger denne opfattelse. Isaac Newton, en af de største videnskabelige hjerner nogensinde, var troende kristen. Det samme gælder andre af den moderne videnskabs foregangsmænd. Undersøgelser har konsekvent vist, at bibeltro personer er mindst tilbøjelige til at være overtroiske i modsætning til almindelige de facto ateister. Der var faktisk engang en ateist, som udtrykte sorg over, at ”nogle af de mest intelligente og velorienterede mennesker”, han kendte, var kristne.

Der kunne anføres meget mere. Ateister tror, at alting opstod ved rent fysiske processer – universet, livet, sindet og moralen. Men har de et rationelt, logisk grundlag for denne antagelse?

Faktisk må man sige, at de tror på mirakler uden nogen fornuftig grund til miraklerne. Eller sagt på en anden måde: de tror på magi eller på, at ting sker uden en fyldestgørende årsag.

Det, vi almindeligvis kalder ”magi”, er i virkeligheden en illusion. For eksempel dukker en kanin ikke bare op af en tom hat; der må være en logisk fysisk forklaring, en fyldestgørende årsag bagved. Illusionen kræver en tryllekunstner. Ting sker ikke uden noget, der får det til at ske. Selv små børn forstår loven om årsag og virkning. Magi, hvor ting ’bare sker’, er det stof, eventyr er lavet af – det findes ikke.

Nedenfor følger fem vigtige eksempler på materialister (ateister), der tror på magi (og der findes flere) eller på mirakuløse hændelser uden fyldestgørende forklaring eller årsag til disse hændelser.

1. Universets oprindelse

Materialister (ateister) forsøgte sig engang med den antagelse, at universet var uendeligt, for derved at komme uden om spørgsmålet om, hvordan det var opstået. Eksempelvis delte den berømte britiske ateist Bertrand Russell denne opfattelse. Men den er ikke holdbar.
Videnskabelige fremskridt inden for termodynamikken betyder for eksempel, at så godt som alle har været nødt til at erkende, at universet har en begyndelse – et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt.

Big bang-teorien erkender dette (teorier som for eksempel meta-universet skubber blot begyndelsen lidt længere ud, men kan ikke komme uden om det forbistrede problem).

Big bang forsøger at forklare universets begyndelse. Men hvad begyndte det med, og hvad fik det til at begynde? Ultimativt kan det ikke være opstået ud af en stof-/energikilde, samme slags stof som universet, fordi den kilde jo burde være undergivet de samme fysiske love og derfor gå i forfald, og det må også have haft en begyndelse, bare længere tilbage i tid.

Derfor må det være opstået ud af? Ingenting! Ingenting blev til alting uden nogen som helst årsag. Magi!
”Universet brast og blev til noget ud fra absolut ingenting – nul og niks. Og i takt med, at det blev større, blev det fyldt med endnu mere stof, som kom ud af det blå. Hvordan er det muligt? Spørg Alan Guth. Hans inflationsteori hjælper til at forklare alt.”

Det stod at læse på forsiden af Discover magasinet i april 2002.

Fysikeren Lawrence Krauss, en af de højrøstede ’nye ateister’, har forsøgt at forklare, hvordan alting kom af ingenting; han skrev sågar en bog om det. Men hans ’ingenting’ er et ’kvantevakuum’, som ikke ligefrem er ingenting. Faktisk har et stof/energi-kvante-et-eller-andet nøjagtig det samme problem som endeløse universer; det kan ikke i fortiden have varet evigt. Så alle deres teorier gælder kun, efter at universet (et-eller-andet) er blevet til. Om igen!

Materialister har ingen forklaring på universets oprindelse ud over, at ’det skete, fordi vi er her jo!’ Magi: præcis som kaninen op af hatten, men for universets vedkommende en ret enorm en af slagsen. Hokus pokus!

Der er andre former for big bang, der jo betragtes som den ’traditionelle’ model for universets opståen, der ligeledes er mirakuløse. ’Standardmodellen’ rummer en periode med meget hurtig ekspansion kaldet ’inflation’ (udtænkt af den ovenfor nævnte Alan Guth). Der er ingen kendt årsag til igangsættelse af denne påståede ekspansion, ingen kendt årsag til, at den stopper, og ingen fysisk mekanisme til den ekstremt hurtige ekspansion (mange gange hurtigere end lysets hastighed). Men disse tre forbundne mirakler må være sket, ellers virker det store big bang ikke på grund af ’horisontproblemet’. Mere magi!
”I begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden” (1. Mos. 1,1).

Det er ikke magi, fordi Gud, som er evig og almægtig, er årsag nok til universet. Og han kan eksistere i al evighed (og har derfor ikke nogen begyndelse), fordi han er en ikke-materiel entitet. (Gud er ånd, som der står mange steder i Bibelen).

2. Stjernernes oprindelse

I henhold til big bang, den eneste tilgængelige forklaring på stjernernes oprindelse, må stjernerne være blevet dannet over to faser. Fase 1 har omfattet dannelsen af hydrogen/helium-stjerner (som kaldes population III-stjerner).

Her dukker det første problem op: Hvordan får man gasser, dannet i et hurtigt ekspanderende ur-univers, til at smelte sammen og danne en kritisk masse, så der er tilstrækkelig tyngdetiltrækning til at tiltrække mere gas til at udvikle en stjerne?

Gasser er ikke tilbøjelige til at smelte sammen; de opløses, især hvor der er meget energi (varme). Hvad gør man så? Jo, kosmologer opfandt ’mørkt stof’, som er et usynligt stof, som ikke kan spores, og som blot tilfældigvis kan generere en masse tyngdetiltrækning lige der, hvor det behøves. Mere magi!

Men vi har utallige stjerner – som for eksempel solen – som ikke blot er hydrogen og helium, men indeholder de tungere elementer. Det er her, fase 2 formentlig kommer ind i billedet. Eksploderende stjerner (supernovaer) fra fase 1 producerede tryk nok til at presse hydrogen og helium sammen til at lave nye stjerner, som lavede alle de tungere elementer (som astronomer kalder ’metaller’) inklusive de elementer, vi er lavet af. Disse stjerner kaldes population I og II-stjerner.

Nu opstår der et andet problem: Hvordan får eksploderende stjerner – med stof, der med stor fart flyver i alle retninger – stjerner, lavet af alle disse nye elementer, til at dannes?
Elementer må nødvendigvis mødes, ikke flyve vildt omkring? Stykker, der rammer hinanden, vil snarere kastes fra hinanden og ikke vokse sammen.

De fleste hypoteser involverer mangfoldige supernovaer fra fase 1 tæt på hinanden, sådan at tilstrækkeligt materiale stødte sammen og dannede så meget af en protostjerne, at der var tyngde nok til at overvinde tendensen til at flyve fra hinanden og tiltrække mere stof og således danne en normal stjerne.

Men supernovaer er ikke hverdagsbegivenheder, især ikke mange supernovaer tæt på hinanden på samme tid. Dette scenarie kræver derfor et uhyre stort antal meget usandsynlige begivenheder for at forklare det enorme antal tungere stjerner.

Dette er mere magi; mirakler uden en mirakelmager.
Gud skabte solen og stjernerne på den fjerde dag i skabelsesugen. Heller ikke her er der tale om magi eller overtro, for Gud er i stand til at gøre den slags ting.

3. Livets oprindelse

Astrobiologen professor Paul Davies sagde engang:
”Hvordan programmerede dumme atomer spontant sig selv …? Det er der ingen, der ved … der findes ingen kendt lov inden for fysikken, der kan skabe data ud af ingenting.”
Det er ikke blot nødvendigt at forklare DNA-koden (hvordan kan et kodet dataoplagringssystem blive til uden intelligent design?), men det utrolige maskineri, som læser dataene og skaber komponenterne til liv ud fra de data, skal også forklares.

Den tidligere så benhårde engelske ateistfilosof Antony Flew sagde farvel til ateismen/materialismen på grund af den stadig voksende mængde beviser for et sådant design i levende ting. Han sagde:
”Det forekommer mig nu, at resultaterne af mere end halvtreds års arbejde inden for DNA-forskning har frembragt materiale til et nyt og enormt vægtigt argument, der taler for design.”
Denne forskning ”har – med den næsten utrolige kompleksitet, der kræves af de elementer, der skal frembringe (liv), vist, at der må have været intelligens involveret.”
Det vil sige, at kun en utrolig intelligent designer kan forklare informationssystemerne i levende ting.

Den kendte amerikanske ateistfilosof Thomas Nagel har udtalt:

”Det, der efter min overbevisning mangler, er et troværdigt argument for, at fortællingen (om rummets udvikling) har en ikke-ubetydelig sandsynlighed for at være sand. Der rejser sig to spørgsmål. For det første: Ud fra det, vi ved om det kemiske grundlag for biologi og genetik, hvad er så sandsynligheden for, at selvreproducerende livsformer spontant skulle være blevet dannet på den tidlige jord udelukkende baseret på funktionen af lovene om fysik og kemi?”(Behandling af hans andet spørgsmål følger senere.)

Den forskningsbaserede viden om liv bliver større fra dag til dag, og i takt hermed fortoner udsigterne til en naturalistisk (materialistisk/ateistisk) forklaring om dets oprindelse sig i det fjerne. Livets oprindelse er endnu et mirakel. ’Ting sker’? Mere magi.

Livets oprindelse kræver en super-intelligent årsag, sådan som Skaberen Gud åbenbarede i Bibelen.

4. Arternes oprindelse

For materialisten er livets oprindelse kun starten på problemet. Richard Dawkins har sammen med andre ateistiske biologer brugt hele livet på at forsøge at benægte, at levende ting viser tegn på overnaturligt design. I bogen, som ’satte ham på landkortet’, skrev han:
”Biologi er studiet af komplicerede ting, som giver indtryk af at være designet med et formål.”

Livets diversitet er et kæmpe problem. Hvordan forandrede en mikrobe sig til enhver levende ting på jorden lige fra ørentviste til elefanter, fra mider til mangotræer? Mutationer og naturlig udvælgelse, ’neo-darwinismens’ eller ’den moderne synteses’ mekanismer, har i næsten hundrede år skullet forklare denne diversitet. Men med vores moderne viden om levende ting har den vist sig ubrugelig som forklaring.
I juli 2008 var 16 højtprofilerede evolutionister inviteret til at mødes i Altenburg i Østrig. De var kommet, fordi de indså, at mutationer og naturlig udvælgelse ikke forklarede livets diversitet, og de var derfor mødtes for at diskutere denne krise inden for biologi. Det eneste, de var enige om, var, at der var et større problem, en krise.

Thomas Nagel (fortsættelse fra ovenstående citat) udtrykker det på denne måde:

”Det andet spørgsmål drejer sig om kilderne til variation i den udviklingsproces, som blev sat i gang, da livet begyndte: I den tilgængelige geologiske tid, siden de første former for liv viste sig på Jorden, hvor sandsynligt er det da, at der – som et resultat af en fysisk hændelse – skulle være indtruffet en sekvens af levedygtige, genetiske mutationer, som var tilstrækkelig til at gøre det muligt, at naturlig selektion kunne frembringe de organismer, som faktisk findes?”

Tænk på menneskets formodede nedstamning fra en chimpanse-lignende abe over seks millioner års evolution. Moderne sammenligning af arvemasserne viser så store forskelle (på mindst 20%), at det bare ikke er muligt, selv ikke med yderst urealistiske forudsætninger til fordel for evolution.

Det var faktisk ikke engang muligt, da forskellen ukorrekt blev udbasuneret til at være omkring 1%.

Materialister har ikke nogen fyldestgørende årsagsforklaring på livets diversitet. Der er en svimlende overflod af mirakler her, ikke blot ét. Hver eneste grundtype livsform er et mirakel.

1. Mosebog fortæller os, at Gud, den almægtige, alvidende Skaber, skabte ”alle slags levende væsner”. Det i sig selv er årsag nok, men selv beskrivelsen af alle tings evne til at formere sig i henhold til deres slags er blevet bekræftet med enhver bevidnet forplantningsbegivenhed (alene milliarder af mennesker) og ligeledes i fossiloptegnelsen, hvor overgangsformerne mangler, og ’levende fossiler’ er vidnesbyrd om konsistent formering ’i henhold til deres slags’ i tusindvis af arter.

5. Sindets og moralens oprindelse

Sindets og moralens oprindelse ud af energi og atomer har længe været et problem for materialisten. Det er et større tema i filosoffen Thomas Nagels bog Sind og kosmos¸ der tidligere er henvist til.
Et figentræ giver figner, ikke æbler. Det virker indlysende. På samme måde giver fysikken og kemien fysiske og kemiske resultater. Men sind og moral er ikke blot spørgsmål om fysik og kemi.

Givet er det, at skabninger, som er fysiske og kemiske, har sind og moral, men hvordan opstod sådanne ikke-materielle ting af det materielle? Dette er et alvorligt problem for materialismen, og ateisten Nagel indrømmer det åbent og ærligt – til stor fortrydelse for hans ateistiske kolleger.

C.S. Lewis, den berømte (og modstræbende) konvertit fra ateisme til kristendom, formulerede det på en god måde, da han skrev:
”Hvis solsystemet opstod ved en tilfældig kollision, så var tilsynekomsten af organisk liv her på planeten også en tilfældighed, og hele menneskets udvikling var også en tilfældighed.
Hvis det er tilfældet, så er alle vores nuværende tanker slet og ret tilfældigheder – det tilfældige biprodukt ved atomers bevægelse. Og det gælder såvel materialisternes og astronomernes tanker som alle andres.

Men hvis deres tanker – om fx materialisme og astronomi – er slet og ret tilfældige biprodukter, hvorfor skal vi så tro på, at de er sande? Jeg kan ikke se nogen grund til at tro, at én tilfældighed skulle kunne give mig en korrekt fremstilling af alle de andre tilfældigheder. Det svarer til at forvente, at den tilfældige form, som stænket antager, når man vælter et glas mælk, skulle give en korrekt fremstilling af, hvordan glasset var lavet, og hvorfor det væltede.”

Ateisten har ikke tilstrækkeligt belæg for at forklare eksistensen af sind og moral. Ren magi!

Hvorfor griber tilsyneladende intelligente mennesker til at tro på magi – begivenheder uden årsag – på så mange punkter? Ved ikke at tro på Gud har de placeret sig i et irrationelt, filosofisk hjørne. Romerbrevet 1,21 i Bibelen siger, at når mennesker benægter, at Gud Skaberen er til, ender deres tanker ’i tomhed’. Det har vi set masser af eksempler på i denne artikel.

Richard Lewontin indrømmede, at (hvis man lod Gud ude af billedet) ”tager vi videnskabens parti til trods for den åbenlyse absurditet i nogle af dens begreber …” (Han forveksler ’videnskab’ med materialisme.)

Hvordan kommer vi videre?

Gud skabte mennesket ’i sit billede’, en skabning med et sind og en moral (1. Mos. 1,27). Som sådan er vi i stand til at tænke på Gud og ’kende’ ham. Det er selve grunden til vores eksistens.

Esajas 1,18 beretter om Gud, der taler til Israels folk, som havde vendt sig mod ham:
”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.”

At forsøge at leve livet, som om Gud ikke var til, er det ultimative oprør (synd) og den ultimative dumhed. Den gode nyhed er, at Gud går ind for tilgivelse af dem, som vil indrømme deres fejl og søge ham:
”Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse” (Esajas 55,6-7).

Jesus Kristus kom til verden for at gøre vores tilgivelse mulig; se det er gode nyheder!

Dr. Donald James Batten har en phd. i plantevidenskab fra University of Sydney og er leder af Creation Ministries International i Australien.