Mareridt er ikke ualmindeligt hos børn

Kære Suh.
Min datter på 8 år har tilbagevendende mareridt.

Vi prøver at give hende så meget tryghed som muligt, når vi putter hende, læser for hende, beder aftenbøn osv. Når hun vågner og er bange om natten, får hun lov til at sove videre inde hos os.

Hun kan som regel ikke huske, hvad hun drømte, næste dag, så vi ved ikke så meget om indholdet af drømmene (det er måske heller ikke så vigtigt?).

Er der ellers noget, vi kan gøre?
Hilsen Marie

Kære Marie
Mareridt hos børn i den alder er ikke ualmindeligt. De har en veludviklet fantasi og modtager samtidig utrolig mange inputs, som hjernen ikke altid kan nå at bearbejde eller er i stand til at forstå, særligt i den digitale tidsalder vi lever i nu.

Selvom jeres datter ikke kan huske så meget fra sine mareridt, så prøv alligevel at høre hende ad, om der er et særligt tema, der går igen?
Måske hun ikke kan huske detaljer, men det ville være fint, hvis I kunne få overordnede oplysninger fra drømmene, som kan hjælpe jer med at vurdere, om det mon primært er det man kalder ”dagsrester” – altså, indhold som primært skyldes ubearbejdede indtryk fra dagen – eller om det skyldes en mere grundlæggende utryghed, som kan skyldes dårlig trivsel på den ene eller den anden måde.

Spørg fx: ”Kan du vise os på din iPad/computeren hvordan indholdet af dine mareridt ser ud?” Hvis hun kan det, er det sandsynligt, at mareridtene bl.a. udspringer af indtryk fra digitale medier.
Vær også opmærksomme på, hvor meget tid hun generelt bruger på iPad/computer, og hvad det er, hun ser her.
Mange gange er vi voksne slet ikke nok opmærksomme på, hvad det egentlig er, der suser forbi vores børns øjne, når de klikker rundt på alverdens reklamer og links.

Prøv i en periode helt at afholde hende fra at kigge på skærm de sidste timer inden hun skal sove – også selvom det er dejligt praktisk, at hun sidder og hygger med det, mens I rydder op m.m.
Er der en masse input lige inden sovetid, er det svært for det indre system at falde helt til ro, og i stedet må underbevidstheden i gang med at bearbejde.

Hvis det skyldes en mere generel utryghed kan det være sværere at afdække. Prøv at indhente oplysninger om jeres datters oplevelse af sin hverdag (som nogle gange adskiller sig fra det, vi som voksne observerer).

Spørg hende fx: ”Hvad gør din dag rigtig god?” og ”hvad skal der til for at din dag bliver dårlig?” I kan også lave en lille ”dagbog”, hvor I hver aften evaluerer dagen og giver den en karakter fra 1-3, hvor 1 = en dum dag, 2 = en OK dag og 3 = en rigtig god dag.
Dette er en meget enkel karakterskala, som de fleste børn forstår, og samtidig giver det et godt udgangspunkt for at snakke om, hvorfor dagen skal have den pågældende karakter. Er der noget i jeres datters dagligdag, som gør hende utryg eller ked af det, dukker der forhåbentligt oplysninger op om det i sådanne snakke.

Indtil I får bugt med mareridtene på den ene eller anden måde, lyder det som om I griber det helt fint an ved at give hende den ydre tryghed, som hun har brug for, når hun bliver bange indeni.
Hilsen Suhif (document.currentScript) {