Seks kor medvirker på Gospel-Celebration på Godset i Kolding
Det nye gospelkor 4gvn Gospel Friends medvirker sammen med 5 andre kor på årets GospelCelebration den 18. september. Senere prædiker sognepræst Ole Pihl fra Brændkjærkirken.
4gvn Gospel Friends består af håndplukkede sangere fra Sydjylland. Koret indleder aftenprogrammet med nogle af deres sange. Men der bliver også plads til en stor fælles koncert, hvor alle må synge med – uanset om man ellers synger i kor eller ej.
Der vil også være stationer, hvor man fx kan reflektere over aftenens tale, modtage nadver eller måske blive bedt for, siger Anne-Marie Rasmussen, der kommer i Kolding Valgmenighed. De øvrige dirigenter kommer fra folkekirken, apostolsk kirke og pinsekirken.