Kendt missionsantropolog besøger Danmark
KØBENHAVN – Den verdenskendte missionsantropolog Paul Hiebert kommer til Danmark fra den 20.-24. juni.Her vil han undervise på et kursus under Tværkulturel Missionsuddannelse.
Kurset handler om verdensbilleder, hvad verdensbilleder betyder, og hvad det betyder for kristen mission, når verdensbilleder forandres.
Paul Hiebert har selv været missionær i Indien og er i dag professor i antropologi og mission ved Trinity Evangelical Divinity School i USA. Han har skrevet flere bøger og er kendt som en spændende og medlevende underviser.
Kurset arrangeres af Luthersk Missionsforenings Missionsskole i samarbejde med Dansk Bibel-Institut, der lægger lokaler til.
– ole