Israelske skolebørn skal igen lære udenad

ISRAEL: Det jødiske folk er kendt for at have bevaret de hellige skrifter gennem århundreders tradition for udenadslære. I skolerne var traditionen ved at dø ud, men fra det nye skoleår skal israelske børn igen lære udenad.
Tilbage i 50erne skulle alle israelske skolebørn lære udvalgte passager udenad fra den klassiske jødiske poesi Tanach. På den tid lærte børnene også at afskrive de gamle tekster korrekt.
Med tiden er det israelske uddannelsessystem generelt gået væk fra, at børnene skulle lære udenad.
Men i det nye skoleår har den israelske regering besluttet at genindføre udenadslære. Man har udvalgt 60 vers fra Tanach, som skal indgå i den obligatoriske udenadslære i 7. til 9. klasse, oplyser sedmoykanal.org, en russisk-israelsk nyhedskanal.
Gennem årtusinder har det jødiske folk været kendt for deres præcise citatteknik og afskrifter af hellige skrifter. Denne tradition søges genoplivet med dette tiltag.
– Tanken er at gøre Tanach til en uadskillelig del af elevernes åndelige verden, udtaler Drora Galevi fra Israels undervisningsministerium.
– mbc

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.