’Bed til Gud for USA’s regering’

Gud vil gribe ind, når et folk omvender sig og beder om hjælp, sagde Mike Pence til deltagerne på den konservative CPAC konference.

”Vi har brug for jeres forbøn”, sagde vicepræsident Mike Pence under The Conservative Political Action Conference (CPAC) sidste torsdag i Maryland.

Ifølge nyhedsmediet The Blaze, talte Pence i over 20 minuter om sit venskab med præsident Trump, den konservative regering og om behovet for Guds hjælp i arbejdet.
“Med jeres hjælp og med Guds hjælp og med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus … ligger Amerikas bedste dage foran os. Lad os komme i gang”, sagde Mike Pence.

Vicepræsidenten fortalte, hvordan hans venskab med og respekt for præsidenten var vokset i løbet af deres korte regeringstid – selv om mange har kommenteret de to mænds helt forskellige personligheder.

– Det er mit livs største privilegium at være vicepræsident for en leder med en sådan grad af overbevisning, vision og mod, tilføjede Pence.
Han sluttede sin tale med en reference til verset fra 2. Krønikebog 7:14, som han brugte, da han blev svoret ind som vicepræsident. I dette bibelvers siger Herren: ”…hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i Himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land.”

Præsident Trump talte på CPAC-konferencen om fredagen. Han fremhævede den succes, som Make America Great Again-bevægelsen har og advarede mod visse mediers ”fake news”.