Forældreløse børn på turné
Fra den 12. august til den 4. september optræder African Childrens Choir ved 14 koncerter i kirker og andre steder i Danmark til støtte for AIDS-ramte børn i Afrika.
De 25 kormedlemmer er 8-11 år og har alle mistet deres forældre på grund af AIDS.
De synger en bred vifte af populære børnesange og traditionelle spirituals, akkompagneret af trommer og dans.
Takket være tidligere års koncerter har organisationen Music for Life oprettet skoler i Uganda, Rwanda, Kenya, Sudan og Sydafrika.
På koncertturnéen i år gælder det mere end 2700 forældreløse børn i Nikomazi-regionen i Sydafrika, hvor anslået 37 procent af befolkningen er smittet af HIV, og 50 procent af befolkningen er under 13 år
Koret optræder i Odense, Nordborg, Århus, Skagen, Holstebro, Holsted, Kragelund, Nykøbing Falster, Store Heddinge, Nykøbing Sjælland, Hillerød, Gentofte og Kastrup. Og den 1. september optræder de på Plænen i Tivoli.
– hanne