Jerusalems danske ikonmaler, nonnen Søster Abraham, er død
Dr. theol, Bigittinersøster, armensk og etiopisk nonne, Søster Abraham, som mange danskere har mødt i Jerusalem eller i forbindelse med foredrag og ikonmalerier, er død i Næstved, 85 år gammel.
Søster Abraham, der blev født i Valby i 1932, havde det borgerlige navn Kirsten Stoffregen Petersen. Hun var gennem 11 år Birgittinernonne i Vadstena i Sverige, men udtrådte af ordenen. I 1964 rejste hun til Israel og besøgte Benediktinersøstrene på Oliebjerget ved Jerusalem. Her blev hun boende og fik ordensnavnet Søster Abraham.
Søster Abraham tog sin doktorgrad ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og talte 10 sprog. Samtidig var hun kendt som ikonmaler og har holdt foredrag om bl.a. Jerusalem for mange danske turister og volontører i Israel.
I 2014 vendte hun tilbage til Danmark. De sidste år boede hun på et plejehjem i Næstved.