Forsoning i Sierra Leone
Sudanmissionen er med i et freds- og forsoningsprojekt i det urohærgede Sierra LeoneSIERRA LEONE Udvik-lingsprojekter i Sierra Leone høster frugterne af kirkens freds- og forsoningsarbejde.
I Sierra Leone er Sudanmissionen med i et projekt, der skal skabe fred og forsoning, noget der er hårdt brug for i det urohærgede land.
– I landsbyerne støder vi ofte på meget stor mistillid til udviklingsprojekter, fortæller Gitte og Stefan Jacobsen fra Sudanmissionens projekt i Sierra Leone.
– Der er eksempler på udviklingsorganisationer, som lige efter borgerkrigen lovede at hjælpe. Flere af dem begyndte også at indsamle penge med løfter om, at de ville blive brugt til udvikling. Derefter har organisationerne forladt stedet og er aldrig vendt tilbage.
– Oplevelser som disse skaber mistillid til den Anglikanske Kirkes udviklingsarbejde, fortæller Gitte og Stefan Jacobsen.
Men kirken er involveret i freds- og forsoningsarbejde sammen med Sudanmissionen, og det nyder plantageprojektet godt af.
– Hvis der ikke er fred og harmoni blandt landsbyens indbyggere, så kæmper vi en ulige kamp.
Den største udfordring i plantagearbejdet er derfor ikke det konkrete arbejde i plantagerne.
– Vi skal arbejde med folks vilje og deres tro på, at de selv kan gøre det, siger Gitte og Stefan Jacobsen.
-mbc