Efterskole på Europaturné

Gennem de sidste seks uger har 30 elever haft intensiv træning i dans, drama, dukketeater og sang på Euroclass i Kolding.

Dukketeater fra sidste års Europaturné

Den 30. september triller deres bus af sted mod Albanien, Grækenland, Italien, Frankrig og England, hvor de skal vise, hvad de har lært.
I Albanien skal eleverne ud og optræde i kirker, skoler, børnehjem, fængsler og på torvene i afsidesliggende landsbyer. Målet er at tænde håb og sprede glæde med det kristne budskab og give de unge selv en oplevelse for livet.
Efter Albanien går turen til Grækenland, hvor eleverne kan puste ud et par dage, inden turen går videre til Italien, Frankrig og London. Den 28. oktober vender Euroclass hjem til Kolding igen.
Euroclass er en valgfri 11. klasse i forbindelse med Efterskolen Kildevæld i Kolding.
Dina