SundhedsSektorSøndag den 15. oktober 2017

Foreningen Kristne i Social- og Sundheds-sektoren (KriSoS) har erklæret søndag den 15. oktober for Sundheds Sektor Søndag.

Målet er at opmuntre og bede for alle hjemmehjælpere, sygeplejersker, socialpædagoger og andre ansatte og frivillige i sundhedssektoren.

– Det kan være svært at holde modet og arbejdsmoralen oppe, når faget får kritik i pressen. Lettere bliver det ikke af, at hjemmehjælpere, socialpædagoger og sygeplejersker kan risikere at blive overfaldet af klienter og patienter på deres arbejde.

– Derfor har denne faggruppe brug for ekstra støtte og opmuntring, fastslår Inga Helver, der er bedekoordinator i foreningen.
Store dele af verden, bl.a. England og Sydafrika, har siden 1992 markeret dagen som Health Care Sunday i kirker og på hospitaler.

Man kan læse mere om KriSoS på www.krisos.dk.

Inga Helver besøger i øvrigt verdenskonferencen for kristne i sundhedsarbejde på Sri Lanka den 15. oktober.