Berntsen må aflyse pga. benbrud
Hans Berntsen har måttet aflyse et møde søndag i Vejle og tirsdag i Kolding på grund af en brækket fod. Han håber at kunne gennemføre det planlagte møde lørdag den 11. november kl. 14 i Odense Bykirke, Østergade 57, 5000 Odense.
Benbruddet skete, da Hans Berntsen overnattede hos nogle venner. Om natten stod han op for at gå på toilet, men gik i mørket ud af døren til trappen i den tro, at det var toiletdøren. Han faldt nedad trappen og pådrog sig adskillige blå mærker, og den ene fod viste sig at være brækket. Han skal derfor gå med en særlig støvle i 6 uger og bruge krykker.
-Jeg har prøvet det tidligere, da jeg fik opereret min hofte og måtte gå med krykker i tre måneder, siger Hans Berntsen, som er taknemlig for, at der ikke skete meget mere ved faldet nedad trappen. Han satser på at gennemføre mødet i Odense, men henviser interesserede til at følge med på hans facebook-side, hvor han vil holde folk orienteret.
Hans Berntsen har planlagt følgende møder inden jul:
Se ny bog om
Hans Berntsen
med mange
vidnesbyrd
fra helbredte.