Sensationelt fund

En godt gemt ode af Bach dukkede op i maj i år og er allerede kommet på cdDet hører virkelig til sjæl-denhederne, at der i dag findes ukendte værker af de store komponister, og når det endelig sker, må det betegnes som en musikalsk sensation.I maj i år fandt en Bach-forsker en ode, som med sikkerhed kunne bestemmes som en komposition af J.S. Bach. Bach var ansat som hoforganist i Weimar 1708-17, og han komponerede oden i oktober 1713 til hertugens fødselsdag.
Det er særdeles heldigt, at den overhovedet er blevet fundet, for i juni i år blev findestedet – Anna Amalia-biblioteket i Weimar – hærget af en brand!
Lidt opsigtsvækkende er fundet, der blev offentliggjort i juni, også, fordi der ikke kendes andre værker inden for den genre fra Bachs hånd.
Allerede i juli gik den berømmede Bach-dirigent John Eliot Gardiner, der sidste torsdag modtog den fornemme Sonning-pris i København, i studiet for at indspille værket, og den blev udgivet på Gardiners label SDG (Soli Deo Gloria) i september sammen med ti satser fra forskellige Bach-kantater.
Så nu er der allerede mulighed for at lytte til den smukke ode, Alles mit Gott und nichts ohn’ ihn (Alt med Gud og intet uden ham), der er for sopran og strygere – hvorefter man med kantatesatserne kan få et godt indtryk af, hvad han har komponeret for kirken.
NJV
Bach: Alles mit Gott
58 min • tilbud i oktober: 99,95 kr (derefter 149,75 kr)
(hos Kirkemusik.com: 95 kr (ekskl. fors.) i oktober, derefter 145 kr)