Vælg at reagere sundt – og styrk dit hjerte

Vi er ikke passive ofre for vore omstændigheder, forklarer Dr. Don Colbert. Han henviser til den tidligere kz-fange Viktor Frankl og fortæller om hjertets funktion uafhængigt af menneskets hjerne.

Af Dr. Don Colbert

Victor Frankl var psykiater og jøde. Under anden verdenskrig satte nazisterne ham i en udryddelseslejr, hvor han oplevede ting så afskyelige, at han siden næsten ikke kunne beskrive det.

Hans forældre, bror og hustru døde i sådanne lejre eller blev gasset ihjel. I hans nærmeste familie overlevede kun søsteren. Selv blev han underkastet tortur og utallige fornedrelser.
Han vidste aldrig, hvornår fangevogterne ville sende ham i gaskammeret, eller om de ville lade ham være en af de ”heldige”, som blev sat til at fjerne ligene eller asken fra dem, der blev kremeret i levende live.

Den sidste frihed

En dag, da han var nøgen og alene i et rum, begyndte han at blive bevidst om det, som han siden kaldte ”den sidste af de menneskelige friheder” – den eneste form for frihed, hans nazistiske vogtere ikke kunne tage fra ham.

Frankl var klart bevidst om, at nazisterne fuldstændig havde kontrol over hans omgivelser, og at de kunne gøre med hans krop, hvad de ville. De kunne dog ikke ødelægge hans indre identitet.

Han betragtede sig selv som et selvbevidst menneske med evne til at vurdere sin situation nogenlunde objektivt. Han besad stadig kraft til selv at bestemme, hvordan de ydre omstændigheder og nazisternes behandling skulle påvirke hans indre jeg.

Han erkendte, at der var et gab mellem det, som overgik ham (stimulans) og hans reaktion (respons) på denne stimulans – og at friheden eller magten til at vælge en respons fandtes i dette gab.

Frankl blev stillet overfor den realitet, at hans egne valg, og ikke omstændighederne, definerede hans identitet. Uanset hvor forfærdelig hans situation var, og uanset hvor megen fornedrelse han blev udsat for, så havde han stadig kontrol over sin måde at reagere på.

Viktor Frankl sad i nazistiske udryddelseslejre fra 1942 indtil befrielsen i april 1945. Han mistede fire af sine nærmeste i kz-lejrene. Men han valgte, at nazisternes grusomheder ikke skulle ødelægge hans identitet. Efter krigen udgav han bestselleren ”Psykologi og eksistens”, blev professor i neurologi og psykiatri ved Medizinische Universität Wien og grundlagde den såkaldte ”tredje wienerskole” indenfor psykoterapien. Denne skole kaldes logoterapi (efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening) og eksistentiel psykoterapi. Logoterapi understreger Frankls egne erfaringer fra tiden i kz-lejrene: at hvis man kan finde mening med det, der sker, så overlever man.

 

 

Og det samme gælder i dag for hver eneste af os alle.

Uanset hvor meget du har været igennem, selv den største smerte, så har du stadig selv kontrol over din identitet. Ingen hændelser kan ændre dit indre jeg, med mindre du tillader det. Ingen person kan få dig til at reagere på en bestemt måde i dit indre, med mindre du selv vælge det. Friheden til at forme sine egne meninger, ideer, holdninger og valg ligger ene og alene hos dig selv.

Ikke som man har det – men som man tar det

For nyligt læste jeg et kort essay om holdninger hos Charles Swindoll. Han skrev:

”Ord kan aldrig helt formidle den voldsomme indflydelse, som vores indstilling til livet har. Jo længere jeg lever, jo mere bliver jeg overbevist om, at livet for 10 % vedkommende består af det, som sker med os – og for 90 % vedkommende af, hvordan vi reagerer på det.

Jeg tror, at den absolut vigtigste beslutning, som jeg kan træffe fra dag til dag, er mit valg af indstilling. Den er vigtigere end fortid, uddannelse, bankkonto, succes eller nederlag, berømmelse eller smerte, hvad andre mennesker mener om mig, omstændigheder eller position.

Min indstilling holder mig i gang eller lammer min progression. Kun den holder liv i min ild eller truer mit håb. Når jeg har den rette indstilling, er ingen forhindring for høj, ingen dal for dyb, ingen drøm for voldsom, ingen udfordring for stor for mig”.

Fra bogen ”Strengthening Your Grip” af Charles R. Swindoll.

Vi kan styre holdninger

Alle dødelige følelser kan til en vis grad føres tilbage til vore holdninger. Og holdninger er noget, vi kan kontrollere.

Man kan vælge, hvordan man skal tænke og føle i forhold til en hvilken som helst omstændighed, hændelse eller relation i ens liv.

Man kan i høj grad vælge, hvordan man vil håndtere sorg, bitterhed, skam, jalousi, misundelse, skyld, frygt, bekymring, depression, vrede, fjendtlighed og alle andre emotionelle situationer, der hurtigt kan udløse fysiske reaktioner.

Det første skridt man må tage mod et bedre helbred, er at granske sine egne holdninger og erkende disse. Spørg dig selv, om det er sådan, jeg ønsker at tænke og mene?

Ti procent af alt, hvad der sker med os, er uden for vores egen kontrol. De øvrige 90 procent handler om, hvordan vi reagerer på det.
Opdag dit sande jeg

Som jeg tidligere har været inde på, så er ens ”hjerte” ens sande jeg.

Før et fosters hjerne er færdigt dannet, banker der et lille bitte hjerte. Forskerne ved ikke, hvad der får det til at begynde sit lange, bankende virke de næste 70 – 80 – eller flere år. Medicinske forskere anvender udtrykket ”autorytmisk” for at beskrive, når et hjerte begynder at banke af sig selv.

Selv om kilden til hjertets banken er hjertet selv, mener forskerne, at hjernen kontrollere hvert hjerteslag. Alligevel behøver et hjerte ikke at være forbundet med hjernen for at fortsætte sine rytmiske slag.

Når en kirurg tager et hjerte ud for at transplantere det, skærer han nerverne over til den afdøde persons hjerne. Derefter anbringer han hjertet i brystet på modtageren og genstarter det. Kirurgen ved ikke, hvordan de skal oprette nerveforbindelsen mellem det ny-indsatte hjerte og hjernen, så nogen tid er der er ingen forbindelse mellem hjerte og hjerne. Alligevel fortsætter det nye hjerte med at slå.

Hvorledes kan det gå til? Over de sidste år har neurologer opdaget, at hjertet har sit eget uafhængige nervesystem. I hjertet findes mindst 40.000 nerveceller (nevroner) eller samme antal, som findes i de forskellige centre under hjernebarken. Hjertet er med andre ord mere end blot en biologisk pumpe.

Dette store antal af nerveceller giver hjertet en tænkende og følende evne.

Hjertet vurderer selv

Hjertets ”hjerne” og nervesystem formidler meddelelser til og fra hjernen. Det er tale om en to-vejs-kommunikation mellem de to organer. I 1700-taller fandt fysiologerne John og Beatrice Lacey ved Fels Research Institute en fejl i den generelle opfattelse af hjernens funktion.

Indtil da mente man, at hjernen træffer alle kroppens beslutninger, men Laceys forskning viste noget helt andet.

De to forskere opdagede, at selv om hjernen sender instruktioner til hjertet gennem nervesystemet, så udfører hjertet ikke altid disse instruktioner. I stedet lader det til, at hjertet nu og da reagerer, som om det ”vurderer” den indgående information. Nogle gange, når hjernen afsender et signal om ophidselse til kroppen som svar på en ekstern stimulus, så øger hjertet som forventet sine slag – men andre gange så sænker hjertet farten, men aktiviteten øges hos alle andre organer.

Det fik Laceys til at antage, at hjertet ikke per automatik responderer på hjernens signaler. Det ser ud til, at hjertet har sin egen vilje, som det kommunikerer tilbage til hjernen.

Endnu mere interessant var Laceys opdagelse af, at hjernen ikke blot opfatter og forstår hjertes instruktioner til den, men også adlyder dem. Hjertet og hjernen har en intelligent dialog. Nogle gange udfører hjertet hjernens ordrer, andre gang forholder det sig omvendt. Signaler og instruktioner fra hjertet lader til at kunne være i stand til at påvirke personens adfærd.

Dit sande ”jeg” er en kombination af det, som hjertet fortæller hjernen, det hjernen fortæller hjertet og det, som din vilje bestemmer sig for at tro, sige og gøre.

Tal med dit eget hjerte

To af de bedste modgifte mod giftige følelser, som jeg kender til, er disse:
Tal med dit eget hjerte.
Lær at leve i kærligheden, der strømmer fra hjertet.

Kong David talte med sit eget hjerte. Han spurgte sig selv: ”Hvorfor være så trist og nedtrykt? Hvorfor længes efter gamle dage? Jeg vil hellere sætte min lid til Gud. Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.”(Sal 42,6)

Du føler dig måske lidt til grin, når du taler med dit hjerte, men prøv det alligevel. Tal højt til dig selv om det, du føler inderst inde. Bare det at få luftet ordene gør to ting: du bliver selv mere klar over, hvad du egentlig føler, og det vil frigøre nogle af dine fortrængte følelser.

Læg mærke til, at David ikke blot indrømmede over for sig selv, at han følte sig nedtrykt i sin sjæl. ”Sæt din lid til Gud”, fortsatte han med at sige til sig selv. Så fortalte han sig selv, hvad han havde valgt at gøre: ”.. vil jeg synge en takkesang!”. Videre sagde David, at han ville prise Gud for ”hans åsyns frelse”. Han priste Gud ikke blot for en bestemt handling, som Gud havde gjort eller ville gøre, men for den hjælp, det var at vide, at Guds nærvær var med ham.

De tre trin i Davids ”konversation med sig selv” er meget vigtige. Du kan følge hans eksempel:
Vedkend dig situationen overfor dig selv – sig højt, hvad du føler.
Udtryk højt din beslutning om at stole på Gud.
Udtryk højt din beslutning om at prise Gud for den, som han er i dit liv. Erkend hans nærvær og stadige tilgængelighed for dig.
David sagde det samme til Gud i sin bøn: ”Min Gud, min sjæl er nedbrudt i mig. Derfor vil jeg mindes dig … (Sal 42,7)

Begynd at tale til Gud i stedet for til dig selv. Fortæl Gud, hvad du føler. Læg dine bekymringer over på ham, og udtal din beslutning om at stole på ham – og husk, at han er med dig og altid vil være trofast mod dig.

Hvad kræves af en effektiv kommunikation med ens hjerte? Man skal være stille og gøre ens bedste for at slukke for den mentale film, der stadig kører oppe i hovedet, vende ryggen til smertefulde minder og frustrationer. Hjertet taler med en lav hvisken. Mange finder hjælp ved at fokusere på hændelser eller mennesker i deres liv, som har skænket dem glæde, kærlighed og fred. Indarbejd også en indstilling af taknemlighed ved at fokusere på alle de positive ting i dit liv i stedet for det negative eller traumatiske, der er hændt dig.

Spørg dit hjerte om:

Hvad føler du i virkeligheden?
Hvordan føler du det?
Hvilke gode ting ønsker du dig i virkeligheden?

Hjertet taler meget lavt. Man mærker måske et lille puf eller en advarende følelse. Giv hjertet mulighed for at formidle sin visdom til hjernen.

Jeg har ikke tal på kræftpatienter, som har fortalt mig, at de ”bare vidste”, at de havde kræft længe før, de fik en diagnose.

På den anden side har jeg haft patienter, som var så bange for at have kræft, selv om de inderst inde ikke troede på det, og at de blev overraskede, da lægen fortalte dem, de ikke fejlede noget. Disse mennesker havde ladet frygten overdøve meldingerne fra deres egne hjerter.

I bogen ’Livsfarlige følelser’ beskriver Dr. Don Colbert, hvordan negative følelser kan give folk alvorlige sygdomme.
Læs Bibelen højt for dit hjerte

Jeg opmuntrer dig til at bruge nogle minutter hver dag på at lytte til dit eget hjerte. Og herefter:

At du siger et par opmuntrende ord til dit hjerte.

Tal om din taknemmelighed for livets velsignelser – taksigelser og lovprisninger til Gud.

Find nogle minder om hændelser i dit liv, da du oplevede glæde, fred og kærlighed.

Tal anerkendende om personlige bedrifter, genspejlinger af en ædel personlighed eller gode gerninger mod andre. Hvis ingen andre åbent anerkender Herrens godhed manifesteret i og gennem dit liv, kan du i det mindste selv gøre det.

Læs Guds ord højt for dit hjerte. Jeg anbefaler, at du prioriterer Jesus’ ord i Det nye Testamente, Ordsprogene og de tre Johannes-breve.