Når ungdommen puster os i nakken…
Hvem bliver de næste ledere... Og hvordan sikrer man, at unge tager over i kirkerne? Det er emnet for en konference i Åbenkirke Herning.
Den 20.-21. april inviterer Åbenkirke i Herning til LIFT-konference 2018 under temaet: WHO’s NEXT.
Konferencen er for alle kirkeledere og deres teams. Og med temaet mener man den lille eller store flok af yngre kræfter, der puster lederne i nakken.
– Hvad gør vi med de unge, der gerne vil udfordres?
Betragter vi dem som en trussel eller som en mulighed for fremdrift og udvikling?
Er vi faderskikkelser for den opvoksende generation?
Tror vi på deres vilde visioner og ideer?
Hvilken kultur og stemning skal få unge frivillige til at blive hængende til ud på de sene timer?
Alle, der har interesse i disse spørgsmål, vil få gavn af LIFT 2018, lover arrangørerne.
– Kirker, der ikke tager den næste generation alvorligt, tager ikke sig selv alvorligt, siger Lars Bo Olesen, ledende præst i Åbenkirke.
Australsk taler
Hovedtaler er Bruce Monk fra Equippers Church, New Zealand, som har viet sit seniorliv til at se den opvoksende generation overtage og præge vores kirker.
– Jeg elsker at skabe et miljø, hvor vi kan hælde ny vin på nye lædersække. Vi kan skabe en kultur for den kommende generation – sige “Velkommen hjem” til dem, så de føler sig trygge, siger Bruce Monk.
Det bliver praktiske og relationelle dage, med fokus på konkrete udfordringer i kulturforandringer.
Allan Høyer/Henri.