Hvornår indstiftede Jesus nadveren?

Den sidste påske, Jesus fejrede sammen med sine disciple, var et afgørende vendepunkt.

For jøderne var det væsentligt at mindes og fejre, hvordan Gud på mirakuløs vis reddede dem fra slaveriet i Egypten.

Moses var dengang deres frelser og befrier og den, som formidlede den gamle pagt med Israels folk. Men Jesus indstiftede en ny pagt ved denne sidste påskefejring.

Derfor ser vi kristne tilbage på denne påskefejring ikke som en befrielse fra fysisk slaveri, men en befrielse fra syndens slaveri gennem det offer, som Jesus selv bragte. Jøderne slagtede et lam denne påskedag, mens Jesus selv blev vores påskelam.

En af vigtigste profetier om Messias finder vi i 5. Mosebog 18,15: ”Han vil oprejse en profet som mig for jer.” Forventningen om denne profets komme var stærk blandt jøderne på Jesu tid. Nogle spurgte Johannes Døber: ”Er du Profeten?” Det var han ikke, men Jesus var.

Peter nævnte denne profeti i sin tale i Ap. G. 3,22: Moses sagde: ”Herren jeres Gud vil oprejse en profet som mig for jer.” Stefanus nævnte den samme profeti i Ap. G. 7,37: Moses sagde: ”Gud vil oprejse en profet som mig for jer.”

Paulus nævnte den samme profeti i sin tale i Ap. G. 13:32-33: ”Vi fortæller jer de gode nyheder om det løfte, som blev givet til vores forfædre, at det løfte har Gud opfyldt for deres ”børn” (efterkommere), da han oprejste Jesus for os, som det også står beskrevet i salme to: ”Du er min Søn, jeg har født dig i dag.”” (Min egen oversættelse fra grundsproget.

Nogle har fejlagtigt troet, at der her er tale om opstandelsen fra de døde, men det drejer sig om inkarnationen, at Jesus blev sendt til jorden og født som et menneske og som en profet.)

Jøderne så fremad til, at denne profet skulle komme – og gør det stadig. Vi kristne ved, at profeten er kommet. Det var Jesus.

Forståelsen af”den tredje dag”

Alle evangelierne er enige om, at Jesus opstod søndag morgen. Det var på den tredje dag efter hans død. Da man i Bibelen – såvel som i Afrika og Mellemøsten i dag – tæller dagene inklusivt, vil den første dag være fredag, anden dag lørdag og tredje dag søndag. Men da vi i Vesten tæller eksklusivt, har enkelte fejlagtigt troet, at Jesus måske døde om torsdagen. Ifølge vores sprogbrug er tre dage efter torsdag søndag. Men den tredje dag efter fredag er altså søndag.

Det fejlfri offerlam

Nogle fortolkere mener, at Jesus ifølge Johannesevangeliet indstiftede nadveren dagen før påskemåltidet, således at det måltid, han fejrede med disciplene, ikke var selve påskemåltidet.
Det er en misforståelse, som bygger på enkelte vers i Johannesevangeliet. Det fejlfri offerlam skulle fremstilles til offentlig beskuelse og vurdering den 10. Nisan, som i det pågældende år var en søndag (Palmesøndag).

Det var den dag, Jesus gjorde sit indtog i Jerusalem og stillede sig frem i Templet som det fejlfrie offerlam. Påskelammene blev slagtet den 14. nisan, altså torsdag, hvor måltidet foregik om aftenen. Dagen efter, om fredagen, blev Jesus korsfæstet, altså ikke samtidig med de fysiske offerlam. Mon ikke Jesus’ egentlige, åndelige offer fandt sted i Getsemane torsdag aften?

Der er især to grunde til den nævnte misforståelse. De jødiske ledere havde ved solopgang fredag besluttet at overgive Jesus til Pilatus for at få ham korsfæstet. I Johannes 18:28 står der: ”De gik ikke ind i borgen for at de ikke skulle blive urene, men i stedet kunne fejre (spise) påsken.”

Der er her ikke tale om det første og store påskemåltid, som jo var overstået om aftenen dagen før. Påske blev fejret en hel uge med en række festmåltider. På denne fredag var der tale om et andet festmåltid (Chagigah), som blev ofret om morgenen og spist i løbet af dagen. For øvrigt ville ens urenhed være forbi, når dagen var forbi, så havde det været et aftensmåltid, havde der ikke været problemer med urenhed.

Jesus for Pilatus

I Johannes 19,14 får vi en tidsangivelse om, hvornår Jesus blev bragt til Pilatus denne fredag morgen. Der står: ”Det var Påskens beredelsesdag, ved den sjette time.”

Ordet beredelsesdag var datidens navn for fredag, hvor man forberedte sig til sabbatten. Det er således ikke en forberedelse til selve påskemåltidet. Påsken varede en uge, så der ville altid være en beredelsesdag og en (højhellig) sabbat i påskeugen.

Desuden bruger Johannes til forskel fra de andre evangelier den romerske tidsregning, som vi også bruger i Vesten i dag, således at den sjette time er kl. seks om morgenen, altså fredag morgen, dagen efter at de havde spiste påskemåltidet.

Efter at have været hos både Herodes og Pilatus, blev Jesus så korsfæstet tre timer senere, kl. 9. om formiddagen.