Danmarks største frikirke bli’r multikulturel

Den røde løber er rullet ud i foyeren i Kirken i Kulturcenteret, farverige balloner hænger fra loftet, og gratis croissanter og kaffe er linet op på store borde.

Kirken holder festgudstjeneste for at fejre ’One Church’ eller ’Én kirke’, som er et nyt koncept, de starter i dag. Med One Church ønsker Kirken i Kulturcenteret at blive én samlet, multietnisk kirke. Indtil nu har kirken nemlig haft fem underafdelinger, der havde hver deres gudstjeneste; en thaigudstjeneste, en spansk, en filippinsk, en engelsksproget og en dansk gudstjeneste. Halvdelen af kirken er etniske danskere, og den anden halvdel er internationale, men i One Church vil kirken have en samlet gudstjeneste for alle. Alle afdelinger, på nær den filippinske, har valgt at tage One Church-konceptet til sig.

Jarle Tangstad er ledende præst i kirken, som ligger i Københavns Nordvestkvarter. Han fortæller, at ønsket med One Church er at være en kirke, der afspejler København.

”Siden vi startede som kirke for 25 år siden, er Københavns etniske profil blevet helt anderledes, især her på Nørrebro. Vi vil gerne afspejle byens nye mangfoldighed og dermed være bedre til at inkludere,” siger Jarle Tangstad.

Det betyder blandt andet, at der bliver talt dansk og engelsk fra scenen, og man kan få oversættelse i headsets til thai og spansk; efterhånden vil oversættelsen blive udbygget med op til otte sprog.

Åbenhed over for nyt

Jeg har stået med min te et par minutter, da Grethe Madsen stiller sig ved siden af mig og spørger, ’hvilken afdeling kom du i før?’ De sidste ni år var hun en del af den danske afdeling. Jeg fortæller, jeg er på reportage, og at jeg da gerne vil høre, hvad hun mener om One Church.

”Jeg er generelt positiv, og jeg har sagt til Gud, at jeg gerne vil have et åbent hjerte, så jeg møder mennesker og forandringer med åbenhed. Derfor siger jeg også hej til nogle, jeg ikke kender; blandt andre til dig. Man skal jo også selv gøre noget, så man kan møde nye mennesker, og det kan man netop med One Church,” siger Grethe Madsen.

Hun tænker dog også på, om forandringerne vil bringe ulemper med sig.

”Vi er vanemennesker, og jeg kan tænke på, om man for eksempel kan komme til at sidde samme sted, eller om man misser noget, når der oversættes. Men jeg vil rigtig gerne være bøjelig over for forandringer, så jeg ikke stagnerer i mine vaner som ældre; gør man det, låser man sig selv fast, og så mister jeg gode oplevelser,” fortæller Grethe Madsen.

Ud af komfortzonen

Ifølge Kirken i Kulturcenteret selv er One Church da også et lige så stort skridt for kirken, som da de flyttede ind i Kulturcenterets lokaler i 1999. Jarle Tangstad fortæller, at kirken ikke har turdet tænke tanken, før den kom i 2017.

”Komfortzonen bliver lidt generet, når du ommøblerer, og der er altid mange mennesker, som kan føle, at deres hjem, eller deres måde at være sammen på, forsvinder, for ’hvem er jeg i det hele’? Men vi er så radikale, at vi tager det hele og starter forfra, for det er sundt for en kirke, som kunne blive sat og gammel, at blive rystet hele vejen igennem. Det kan give ny energi, sundhed og åbenhed,” siger Jarle Tangstad.

Håb om flere nationer

Gudstjenesten starter med et stort, multietnisk kor, og vi synger nogle af versene på forskellige sprog. Waraporn Christensen er en af lovsangerne på scenen, som synger et vers på thai. Hun kom til thaigudstjenesterne, og hun fortæller mig på engelsk, at hun synes, One Church er vidunderligt.

”Vi er forskellige nationaliteter, men når vi kommer her, er det tid til at prise den samme Gud, vores Far; når vi skal være i Himlen, skal vi alligevel tilbede sammen, så vi kan lige så godt vænne os til det. Der er stærk tro og kærlighed i at samles i forskellige nationaliteter,” siger Waraporn Christensen.

Hun er spændt på, hvad Gud vil gøre som det næste i kirken.

”Når vi samles i mange nationaliteter som ét, kan flere nationaliteter komme. Vi har 30 forskellige sprog i kirken, så forhåbentlig vil vi have 100 forskellige sprog snart; det er ligesom med en diamant, for hvert snit bliver den mere skinnende og smuk,” mener hun.

Thaidans og kreativt værksted

Målet med One Church er at skabe en kirke med én kultur, fortæller Jarle Tangstad.

”Vi ønsker ikke, det skal være dansk kultur eller et standard internationalt koncept, men at vi tager alle de positive dele af forskellige kulturer med, for eksempel thaidans eller sydamerikanske rytmer i gudstjenesten. Vi er stadig en dansk kirke, men vi siger ja til det multikulturelle, fordi vi ønsker at bygge en Gudsrige-kultur med rum og udtryk til de mange, forskellige sprog og farver, som ligger i København.

Vi kristne har en Gudsrige-kultur, hvor vi ved, hvad vores fundament og værdier er, så vi kan rumme kulturer på en anden måde uden at sælge ud af det, der betyder noget for os,” siger den ledende præst.

En stor del af pointen med One Church er også at række mere ud til København.

”Det vigtigste, One Church skal gøre for byen, er, at vi får lov til at være et sted, hvor mennesker i deres mangfoldighed kan finde sig til rette, og at vi i vores mangfoldighed kan blive bedre til at række ud,” siger Jarle Tangstad.

One Church vil frigøre ressourcer fra den gamle, omstændige kultur, som skal bruges til at række mere ud til mennesker i lokalområdet.

”Kirkerne bruger mange ressourcer på det interne, så vi vil gerne prøve at række mere ud til især andengenerationsindvandrere, som er en stor, overset gruppe i vores samfund,” mener Jarle Tangstad.

Derfor starter de Creative Lab, hvor børn fra kirken og lokalområdet kan være sammen og lære nye evner i et kreativt værksted. Det skal både bygge bro internt mellem kirkens børn fra forskellige etniciteter, og samtidig mellem kirkens børn og børn fra lokalområdet.

Et andet tiltag er, at man kan få tre kvarters bibelundervisning inden gudstjenesten, hvor man vælger mellem forskellige spor med hvert sit sprog.

Kaldet til at blive ’vi’

Der lyder stor jubel i salen, da præst Marianne Riis proklamerer fra scenen, ’vi er nu én kirke, en dansk-multikulturel kirke’, mens en sky af konfetti bliver skudt af. Mens musikken spiller, bliver bibelvers læst op på forskellige sprog. Versene handler om at være ét, og det er også en af Jarle Tangstads pointer i hans prædiken: ”Siden Babylon har det være ’os’ og ’dem’, men Gudsrige-kultur er præget af en ’vi’-mentalitet. Vi oplever, at vores kald er at blive et ’vi’, og jeg tror, det bliver et fyrtårn i København for, at man kan mødes på denne måde,” siger han fra scenen.

Efter gudstjenesten fortsætter fællesskabet i kælderen, hvor man som noget nyt kan købe mad fra forskellige kulturer. Her snakker jeg med Eric Aby Philips, som kom til den internationale gudstjeneste, der foregik på engelsk. Under festgudstjenesten mærkede han, at kirken forstod, at One Church er værd at fejre, og han synes også, det er et vigtigt skridt.

”Det skal starte hjemme, og kirken er ’hjemme’, så jeg er spændt på, hvordan det vil få indflydelse på samfundet. Hvis man skal betjene forskellige kulturer, er det vigtigt at kende forskellige kulturer, og hvis du vil elske din næste, bliver du nødt til at kende din næste,” siger Eric Philips fra en fyldt spisesal med forskellige sprog og hudfarver om bordene.