Kirker ringer for fredsjubilæum
Freden efter 1. Verdenskrig blev markeret den 11. nov. 1918 klokken 11 ved, at alle kirkeklokker i Europa ringede en time. I dag, præcis 100 år efter, ringes der igen over hele Europa.
”Evangeliets løfte om frihed, tilgivelse og forsoning gør det muligt for os at kaste et selvkritisk blik mod fortiden, så vi kan lære af den og sammen skabe en fremtid i Europa,” står der i en fredshilsen fra Fællesskabet af Protestantiske Kirker (CPCE) i forbindelse med 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning. Fredshilsenen blev udsendt i forbindelse med CPCEs generalforsamling i Basel i år.