Bibelen har den største autoritet
Autoriteten i Bibelen overgår langt enhver anden skrift, hvor autentisk den end måtte fremstå, for Jesu autoritet er langt højere end hele menneskehedens.
Bibelens autoritet er uafhængig af enhver anden autoritet, og er at foretrække frem for enhver anden bog.
Ud fra skriften er jeg vis på, at hverken Anti-krist, eller alle hans disciple, eller alle fjender vil kunne bestride nogen del af den bog, da det handler om ypperligheden af dens læresætninger.
Men i alle disse ting må det troende menneske benytte denne regel: Hvis han forstår De Hellige Skrifter på sund vis, må Gud da velsigne ham. Hvis han mangler en sådan forståelse, så lad ham arbejde med at bringe sundhed til sit sind. Lad ham også grunde som en grammatiker over bogstaverne, men samtidig passe på med at tillægge Skriften en betydning, som han tvivler på, at Helligånden ikke afkræver.
Vi burde ikke tro på noget som helst menneskes autoritet, med mindre han siger Guds Ord. Det er umuligt, at noget menneskes ord eller gerning skulle kunne blive sidestillet med De Hellige Skrifters autoritet
For love der udstedes af prælater skal ikke modtages i trosanliggender. Vi sætter heller ikke vores lid til deres instruktioner til folket, eller til andre af deres ord, men kun hvis de er funderet i De Hellige Skrifter, da Bibelen indeholder hele sandheden.
Det Ny Testamente er fuld af autoritet og kan forstås af almindelige mennesker, hvad angår det, der er mest nødvendigt for at blive frelst
At mennesket kun bør længes efter sandheden og friheden i det hellige evangelium, og kun acceptere menneskers love og dekreter, hvis de er funderet i De Hellige Skrifter
Så hvis noget menneske på jorden, eller en engel fra Himlen lærer os noget, der strider mod De Hellige Skrifter, eller noget andet mod fornuft og barmhjertighed, skulle vi flygte fra det menneske, som var det en fjende fra Helvede og i liv og død holde os fast til sandheden og friheden fra evangeliet om Jesus Kristus og kun tage folks ord og love til os, i det omfang, de stemmer overens med De Hellige Skrifter, god samvittighed og ikke andet, om det gælder liv og død.
Fra hjemmesiden www.wayoflife.org