Rita fik et nyt liv i caféen

Rita Rasmussen (82 år) var nødt til at gå med rollator. Hun led af bl.a. osteporose og ledsmerter. Men en dag for tre år siden gik hun ind i en ny café, som en enlig mor havde oprettet – og det forandrede hendes liv.

– Jeg faldt i snak med Mette, som havde oprettet Café Morgenstjernen i Christiansfeld, og hendes medhjælper Ole Christensen, fortæller Rita, der godt kan lide at snakke med alle og enhver.

– Vi satte os og fik en kop kaffe. Jeg fortalte om mine skavanker, at jeg i mange år har haft osteporose og nedsunken ryg.

Og så siger Ole pludselig: Jamen Rita, vi kan da også bede for, at du bliver rask.

Jeg grinede bare, for jeg synes, det lød sjovt. Men han spurgte om han måtte lægge hånden på mig og bede for, at jeg blev rask. Det fik han lov til.

– Skete der så noget med dine skavanker?
– Ja, det gjorde der faktisk. Det opdagede jeg om lørdagen, hvor vi holdt vi min søns fødselsdag.

Vi tog ud for at bowle. Familien sagde, at jeg bare kunne se på, men jeg ville da selv bowle. Og det gjorde jeg, og det mærkelige var, at selv om jeg bowlede lige så meget som de andre, så havde jeg ikke ondt bagefter, fortæller Rita.

Hun undrede sig meget og besøgte caféen igen for at fortælle, hvad der var sket. Derefter kom hun ofte i caféen og fik knus af Mette og Ole.

Hun behøvede heller ikke at bruge sin rollator mere…!

– Kun når jeg skulle handle ind, tog jeg rollatoren med for at kunne køre varerne hjem på den, forklarer hun.

80-års fødselsdag

Kort efter skulle Rita fejre sin 80-års fødselsdag. Og her fortalte hun begejstret gæsterne, hvorfor hun havde det så godt.

Herefter tog hun jævnligt sine venner med i caféen, så Mette og Ole kunne bede for deres skavanker også. Og mange har oplevet, at det faktisk hjalp.

En af dem havde fx en stiv skulder, så han ikke kunne give kort til højre, fortalte hun.

Rita leder nemlig kortspillet i det lokale seniorarbejde, hvor hun er meget aktiv ”blandt de gamle”, som hun siger.

– Jamen mor, du er da selv gammel, siger min børn. Ja, jeg er over 80, men jeg har det altså så godt som en, der er meget yngre.

Kunne ikke få vejret

I 2017 fik Rita imidlertid problemer med helbredet. Og denne gang var det med vejrtrækningen.
Til sidst ringede hun til lægen. Han mente, at det var en virus, som mange led af på det tidspunkt.

Men Rita blev ved med at have problemer med vejrtrækningen. Og i februar 2018 hostede hun både slim og blod op. Hun blev undersøgt, og da der var tegn på, at hun havde haft en blodprop, fik hun blodfortyndende medicin.

– Hjalp det så?

– Nej, jeg fik det alligevel ikke helt godt. Jeg skrantede hele sommeren. Og onsdag den 1. august-18 bad jeg lægen om at få taget blodtrykket.

Det viste sig, at jeg havde et blodtryk på over 200! Lægen bestilte derfor en undersøgelse på sygehuset, som jeg desværre skulle vente på.

Indlagt på Odense

– Om tirsdagen den 14. august mærkede jeg igen, at jeg næsten ikke kunne få vejret. Jeg blev dårlig, og der blev sendt bud efter en ambulance.

Jeg blev først kørt til sygehuset i Kolding og derefter overført til Odense Universitets Hospital. De lavede en ballonudvidelse på mig.

Det viste sig nemlig, at jeg havde én blodprop i hjertet og tre i hjernen.

Bagefter blev jeg ført tilbage til Kolding Sygehus. Mine børn kom for at våge over mig. Men jeg kunne ikke engang kende dem. Jeg var helt fra den. Min datter forsøgte at få mig til ikke at spise kartoffelmosen med fingrene, men jeg skubbede hende væk. For det skulle hun da ikke bestemme, tænkte jeg.

Lå på sit sidste

– Jeg var så dårlig, at det kun var familien, der fik lov at komme ind.

Ritas ven Finn var meget urolig for hende. Han troede ellers ikke meget på det her med bøn for syge, men nu ville han alligevel gerne have, at nogen bad for Rita.

Da Mette og Ole nu var stoppet i caféen, fortalte han en bekendt på Udfordringen, at Rita lå på sit yderste og spurgte, om han ville tage med op på sygehuset for at bede for hende.

Finn ringede derefter til familien og spurgte, om de måtte komme, men han fik at vide, at Rita nu var så dårlig, at de ikke ville have andre ind.

Finns bekendte bad så bare for Rita på afstand. Men det hjalp alligevel!

– Da sygeplejersken om morgenen næste dag kom ind for at se, om jeg stadig var i live, havde jeg det rigtig fint og var helt klar i hovedet.

Både sygeplejersken og lægen blev meget overraskede og rørte over at se, hvor godt jeg havde det, og sygeplejersken sagde, at det var godt jeg var kommet tilbage til dem.

Da min søn hørte det, ringede han til vores bekendte på Udfordringen og fortalte, at alt nu var ændret. Og så kom jeg hjem et par dage efter og har haft det godt siden, fortæller Rita glad.

Mistede sin mand

Rita er kendt i hele byen for at være fuld af gå-på-mod og optimisme. Hun har lært gennem livet at tage tingene positivt.

Allerede som 53-årig mistede hun sin mand. Han døde af kræft som 57-årig.

– Vi havde arbejdet på en stor gård, Tyrstrupgård, hvor han kørte traktor og jeg var pige i huset. Senere fik han andet arbejde. Han syntes, at jeg skulle gå derhjemme og passe børnene.

– Da min mand døde i så ung en alder, stod jeg derfor uden arbejde og var alene med tre børn. Jeg var nødt til at tage ud og arbejde. Jeg var bl.a. kogekone ved fester. Jeg har fx lavet mad til 110 ved et bryllup og bagt rugbrødslagkager til 120.

Godt, jeg beholdt ham!

Vi havde en efternøler-søn, som kun var 10 år, da hans far døde.

Han var en stor trøst for mig i sorgen. Jeg har tit tænkt på, at der var nogen, der foreslog, at jeg skulle få en abort, da jeg ventede ham. For jeg havde mange sygdomme. Men hvor er jeg da glad for, at jeg fik ham. Han er da noget af det bedste, der er sket for mig, fastslår Rita.