YFC inviterer børn til ’en tur i rummet’ fra Betania Kirke

– I år skal vi en tur i rummet, se slimede søer, sjove rumvæsener, hoppe højt og prøve forstå hvor stor en Gud, der elsker os, skriver YFC om dette års Rock Solid lejr i Brande. Arkivfoto.

Rock Solid, som er en del af Youth for Christ, holder lejr for de 9-14 årige i Betania Kirke i Brande den 15.-17. marts.

– Sidste år badede vi i popcorn, så sodavands-springvand og hørte om en Gud, der elsker os. I år skal vi en tur i rummet, se slimede søer, sjove rumvæsener, hoppe højt og prøve forstå hvor stor en Gud, der elsker os, skriver arrangørerne.

Alle er velkomne, uanset om de til daglig kommer i en Rock Solid klub eller ej. For medlemmer af YFC koster lejren 250 kr, mens ikke-medlemmer må betale det dobbelte. Ledere, som skal være fra 18 år og derover, deltager gratis.

Der er tilbud om afhentning af deltagere fredag og returkørsel søndag til Brande Station.