Sjælden dansk Maimonides-bog vækker opsigt i Israel

Bogen ”Vejleder for de forvirrede” er en af juvelerne på en udstilling på Israel Museum om den verdensberømte sefardiske rabbiner Maimonides. Bogen er udlånt fra Det kongelige Bibliotek i København.

Udstillingen i Jerusalem åbnede den 10. december. I februar var den allerede blevet set af 40.000 mennesker i mange lag af befolkningen. Den er så populær, at Israel Museum har skrevet til flere museer rundt om i verden i håb om at kunne låne bøgerne lidt længere, så de kan udvide udstillingstiden fra den 27. april indtil sommer.

Kuratorerne Miki Joelson og Anna Nizza Caplan, som har ansvaret for Maimonides-udstillingen, fortæller, at nogle museer allerede har givet tilsagn om, at Maimonides’ skrifter kan blive i Israel lidt længere end først planlagt. Kuratorerne viste Udfordringen og den kristne dagsavis Reformatorisch Dagblad samt nogle få internationale medier rundt på udstillingen.

Der er i alt 14 håndskrevne bøger udstillet på Israel Museum. Flere af værkerne er fyldt med dekorationer i form af tegninger, farver og guldblade. Dette viser, at det er værker af en lærer, som var højt agtet. Denne type bøger er så sjældne, at de er uvurderlige. Skrifterne er indlånt fra blandt andet det danske Kongelige Bibliotek, Det Britiske Bibliotek i London, Metropolitan Museum i New York, Nationalbiblioteket i Frankrig og Vatikanets Bibliotek.

Berømt livlæge

Rabbiner Moshe ben Maimon er også kendt som Rambam. Han blev født i 1135 i Córdoba i Spanien og døde i Fustat i Egypten i 1204. Hans levninger er begravet i Tiberias i Israel.

På grund af muslimsk forfølgelse måtte familien flygte fra Córdoba, da Moshe var 13 år gammel.

Sammen med familien vandrede han i 17 år fra sted til sted i Spanien, Marokko og i det område, som blev kaldt Palæstina. I løbet af de 17 år fik Maimonides tid til studier af Talmud, filosofi, matematik, naturvidenskab og medicin. Blandt andet studerede han ved universitetet i Fez i Marokko. Han begyndte også at skrive sine berømte værker.

I 1165 slog han sig endelig ned i Kairo, fremgår det frem af opslagsbogen ”The New Jewish Encyclopedia”.

Det var Moshes rige, handelsrejsende bror, David, som underholdt familien, så Moshe kunne bruge al sin tid på studier. Men David døde i et skibsforlis i Det indiske Hav, da Rambam var 31 år gammel. Han måtte derefter selv forsørge både sin egen og sin brors familie. Det tvang ham til at starte den lægepraksis, som han er blevet så berømt for.

Han blev som kun 39-årig udpeget til livlæge for Saladin, sultanen af Egypten. Derfra spredte hans berømmelse sig til hele verden, skrev avisen Hamodia.

Sundhedsråd

”Hvis du følger de direktiver, som her er beskrevet, garanterer jeg, at du ikke vil blive syg gennem hele livet, at du ikke vil behøve en læge, og du vil forlade denne verden, efter at du har nået en meget høj alder. Dit legeme vil forblive komplet med alle dele og vil være friskt til det sidste,” skrev Maimonides (Rambam, Hilchos Dei’os, 4, 20).

Maimonides’ teorier går først og fremmest ud på at forhindre sygdomme. Man går først til læge, når man er blevet syg.

Den berømte middelalderlæge mente, at det at spise, drikke, sove, slappe af, dyrke motion og bade er en del af det åndelige liv, som er betingelsen for at kunne nyde et godt helbred og have energi til sine opgaver. Det handler for Maimonides om at opdrage børn, leve et fromt liv efter Toraen (de fem Mosebøger) og få kraft til opgaverne.

Der udgives stadig bøger om Maimonides. En af dem er «Moses Maimonides and his practice of medicine» (Moses Maimonides og hans medicinske praksis). I bogen står det, at man må have omsorg for patienten, før man behandler. Det handler også om at lytte til den syge. Der er stadig mange læger, som benytter sig af Maimonides’ erfaring og blandt andet lytter til det, patienten har at sige, før de stiller en diagnose.

To berømte bøger

Det er især to bøger, som har gjort Maimonides berømt. Den første er «Mishneh Tora» (repetition af den jødiske lov), som er en forklaring til de berømte jødiske skrifter i Talmud.

Maimonides’ Mishneh Tora er et værk på ti bind, som Maimonides brugte ti år på at skrive.

Værket udkom i 1180. Der var nok mange, som angreb værket, fordi de mente, det kunne blive læst på bekostning af Talmud. Men Maimonides’ bog blev hurtigt accepteret som et opslagsværk, hvadenten man var for eller imod ham.

Den anden bog, som har gjort Maimonides kendt, er «Vejleder for de forvirrede». Den blev skrevet på arabisk og afsluttet i 1190. Den er ifølge The New Jewish Encyclopedia et forsøg på at harmonisere jødedommens lære med Aristoteles’ filosofi, som var accepteret af de fleste på den tid. Bogen skal lære de rådvilde, hvordan man skal leve efter Toraen (Moseloven). Der var nok enkelte, som angreb Maimonides, fordi de mente, dette var imod jødedommens lære. Bogen har imidlertid haft stor indflydelse på både jødiske og kristne tænkere og er blevet læst gennem generationer.

Ved Israel Museum påpeger man, at det er helt unikt, at man har fået samlet alle disse bøger fra berømte biblioteker og museer rundt om i verden. Det er første gang, de er samlet på denne måde. Enkelte bøger har ikke set hverandre i 400 år.

Israel Museum, som regnes for et af verdens bedste museer, måtte kontakte Det kongelige Bibliotek i København for at få fat i ”Vejleder for de forvirrede”. Oprindelig er bogen lavet i Barcelona i 1347 eller 1348. Så unik er bogen, at Jerusalem Posts Magasin ”In Jerusalem” også valgte denne bog som en af illustrationerne til sin artikel om udstillingen.

På udstillingen findes også en sjælden bog med Maimonides’ egen signatur.

Ville bevare jødedommen

En anden berømt skribent er forfatteren af Prædikerens bog i Bibelen. Her hedder det:

”Pas på, min søn, for der er ingen ende på alle de meninger, som luftes i alskens bøger. At studere for meget gør dig bare træt.”

Det råd har Maimonides nok ikke fulgt.

Men der var en grund til Maimonides’ trang til at skrive. Jødedommen på hans tid var under pres. Jøderne blev forfulgt og måske endda tvunget til at konvertere til andre religioner.

Ifølge kuratorerne Miki Joelson og Anna Nizza Caplan var der en begrundet frygt for, at jødedommen kunne uddø, hvis man ikke skrev den ned og forklarede den for fremtidige generationer. Og det var netop det, Maimonides gjorde.

Han havde nok en følelse af, at han stod i en særegen og vigtig historisk opgave. For i et af sine breve skriver Maimonides, at dette er hans mission. Han fortæller, at før han blev skabt i mors liv, kendte Toraen til ham.

– Jeg var bestemt til dette, udtaler han.

Men desværre fik lægen Rambam ikke altid tid til at følge sine egne sundhedsråd om at få nok søvn. Han skrev selv, at han arbejdede til langt ud på natten, før han gik dødtræt i seng.

På udstillingen er der små vinduer, hvor man kan kigge ind for at se, hvordan Maimonides havde det og boede, for eksempel et tidstypisk skrivebord og en sofa i Egypten. Trykker man på knappen for at høre noget, kan man også høre den kendte rabbiners citater blive oplæst.

I Jerusalem kan man stadig følge foredrag om Maimonides, rabbineren som ikke er blevet glemt.