Teorien om Mennesket bag

Jeg har en teori. En teori er som regel noget de kloge udarbejder og hvis den slår igennem, begynder vi andre at huske den. Det, der er vigtigt, for at en teori kan slå igennem, er at man har sin argumentation i orden. Desuden er det godt, hvis man har nogle analytiske venner til sin berømmelses hjælp.
Klog eller ej – jeg må indrømme, at eftersom denne teori mangler en del argumentation, ville jeg ønske jeg havde haft nogle flere analytiske venner. Men…

Den handler om mennesker. Den handler om det menneske, som sidder nede på bænken. Faktisk ligger han der også om natten. Og så sidder han der igen om dagen. Nogen gange sidder der et slæng af gutter og gutinder sammen med ham, og andre gange sidder han alene. Nej, ikke helt alene. Han har altid nettoposen fyldt med øl. De hjælper ham. De er hans venner. De holder ham i live.

Min teori drejer sig om mennesker. Den drejer sig om fyren i jakkesættet, der arbejder i advokatfirmaet. Han er glad, elsker Jesus og nyder at være til. Han har sit at kæmpe med, men han har nære, der elsker ham og det gør tricket.
Det handler altså om to vidt forskellige liv, der under visse omstændigheder kunne bytte rolle.

Manden på bænken kunne blive manden i firmaet.
Hvis vi giver en fattig sjæl en masse kærlighed, så vil mennesket blomstre.
Mon alle vore bebrejdende blikke, opgivende skuldre og lukkede hjem i virkeligheden giver ham følelsen af, at han aldrig ændrer sig? Viser vi, som hans næste, at vi er interesserede? Lægger vi bare mønter i en tilfældig hånd?
Kærlighed kan godt koste penge, men den koster os også alt andet.
Teoretisk kærlighed holder kun intetheden i live. ’At elske sin næste’ er sagt så hurtigt, og gjort så lidt.