Giv og der skal…

Aldis müesli vinder! Jeg har nu smagt mig igennem mangfoldige morgenmads-produkter, og der er kamp derude.
De vil sælge dig rent sukker og fortælle dig, at det indeholder lægeanbefalede fibre, og de vil skrive ”ikke tilsat sukker”, og du vil stadig finde chokolade og honningristede diverse i. Der er bare ikke tilsat SUKKER.
Aldis billigste müesli er min klare favorit! Jeg burde tage i Godmorgen Danmark for at forklare nationen det, for når billigt er bedst, taler vi om undtagelsen.
I hvert fald er vi mange, der mener, at kvaliteten er højere på privathospitaler end på offentlige. At den dyre flybillet må indeholde bonusser i forhold til den billige. For slet ikke at snakke om forsikringer, biler, stereoanlæg, smykker, hårklip, rengøringshjælp, tandpasta og lædersofaer.
Hvorfor? Fordi det oftest er sådan, det hænger sammen.
Oftest er der en bagside ved billigt tøj – det ved vi efterhånden allesammen.

I kirken ved vi det også

Vi ved, at hvis ikke vi bruger penge på lys, lyd, arrangementer, gaver, legetøj, osv., så bliver kvaliteten forringet.
Alligevel synes vi indimellem, at kirken beder om lidt for meget fra vores lommer. Selv er jeg meget opmærksom på emnet ”giv”, når jeg er i en ny kirke, for man hører jo så meget, og der findes jo masser af kristne, der bare vil tage folks penge! Ik?
Men så når jeg er til et gratis møde i kirken, så kan jeg godt surmule lidt over, at der ikke er mad eller bare lidt lækkert på bordene. Vupti! Så finder jeg mig selv i barnerollen med kirken i forældrerollen – hvor jeg kan kaste brosten og skrige, at det ikke er godt nok, og kræve, at der indføres kirke-lommepenge. For free.
Simply because I’m worth it!

Der bruges barn/voksen billeder i Bibelen, men i forhold til kirken finder vi dem ikke.
JEG er kirken – DU er kirken – ALLE der kommer er lige så meget kirken, som præsten er.
Så når den der brokkende tone og utilfredse mine melder sig, bør vi rette den lige tilbage, hvor den kom fra.
Selv Aldis müesli koster.