Kunstudstilling med himmelens stærke farver

Søndag 7. maj indbyder Birkebjergkirken igen til en overraskende fernisering med den engelsk/danske kunstner Chris Rayner, Mogenstrup.Via sit arbejde som SAS-pilot til Grønland lader Chris Rayner sig fascinere af, hvordan farve opstår ved arbejdsmiljøet i højderne. Specielt de stærke farver fra himlen virker inspirerende, fortæller han. Chris Rayner siger:
– Jeg har fløjet mange ture til og over Grønland, og de har givet mig inspiration til at male den serie billeder, som udstilles i Birkebjergkirken. Nogle motiver stammer fra forskellige bøger om Grønland og er så derefter modificeret med mine egne oplevelser og erfaringer.
Ferniseringen holdes under kirkekaffen i forlængelse af søndagens gudstjeneste. Birkebjergkirken fejrer netop i disse måneder 25 års jubilæum for starten af et kristent socialt arbejde i Ilulissat. Udstillingen kan ses 7. maj – 5. juni i forbindelse med Birkebjergkirkens gudstjenester og møder eller ved henvendelse til pastor Leo Hansen.
– Tore