Balance i hån og blasfemi

NORGE – Norsk Rikskringkasting (NRK) er blevet meldt til politiet på grund af et internetspil, hvor Maria skal føde Jesus.Anmeldelsen kommer fra Vigrid, den norske organisation for asa-troende. Vigrid kræver, at NRK skaber balance ved en ”tilsvarende hån og blasfemi over for islam og jødedom”.
I det omtalte spil styrer man Maria, som skal føde Jesus. Målet er at ramme krybben, skriver NRK.
Vigrid ser det som en forudsætning for en fremtid som nordisk folk,at kristendommen udryddes hos folket, og de omtaler kristendommen som ”den sorte åndspest».
Når de nu rykker ud på vegne af ærkefjenden, er det altså for at kræve balance.
– KPK/hb