Hjælper nu også i Filippinerne
FILIPPINERNE – Sdr. Bork Nødhjælp indgår samarbejde med Agape Ministries om nødhjælp til Filippinerne.Sdr. Bork Nødhjælp, der arbejder i Rumænien, Estland og Litauen, har indledt et samarbejde med Frank og Elisabeth Hansen fra Agape Ministries. Målet er at sende nødhjælp til Manilla, eller rettere slumområdet Cavite.
Hjælpen fra Danmark vil blive fordelt af en lokal filippinsk kirke i samarbejde med Frank og Elisabeth Hansen, der flytter til Filippinerne permanent. Ægteparret, der tidligere har besøgt området, er rystede over levevilkårene:
– Vi har aldrig set noget lignende. De lever i papkasse-huse og primitive træhytter midt i skidt og møg, siger Elisabeth Hansen.
Efter planen sender Sdr. Bork Nødhjælp den første nødhjælpsladning af sted til Filippinerne i juni måned.
-mbc