Bibelsk forkyndelse sætter folk i frihed
Troen kommer af det, der høres, ikke nødvendigvis af det, der tales. Derfor er det vigtigt at gøre sig umage som forkynder, mener Birger Pedersen, der selv har været forkynder for Luthersk Mission i 55 år.
Som ung var Birger Pedersen ikke sikker på, at kristendom var noget for ham. Han følte ikke, at han kunne leve op til den moralske og etiske standard.
Når han var med på kristne lejre og hørte om omvendelse, tænkte han, at ”den proces må du bare igennem, og så bliver det meget bedre”.
– Men så opdagede jeg efterhånden, at det blev det sådan set ikke. Det førte ikke til lyst til at bekende Jesus eller til kærlighed til næsten, husker han.
Men en dag fandt han en bog, der var med til at ændre hans kristendomssyn markant. Bogen hedder ’Vor himmelske ypperstepræst’ og er ikke en bog, man normalt ville gribe ud efter som 17-18-årig. Men Birger Pedersen havde sammen med sin familie mødt den svenske forfatter Johan Harger på en ferie i Sverige.
– Og det blev klart for mig, at det ikke er min præstation, min omvendelse eller det jeg kan, der gør forskellen. Men det er det, Jesus har gjort for mig, som betyder noget, fortæller Birger Pedersen.
Prædikant i 55 år
Allerede da han var i begyndelsen af tyverne, blev han prædikant i Luthersk Missionsforening. Og han prædiker stadig – 55 år efter, når han hvert år holder omkring halvtreds andagter og prædikener på Bornholms plejehjem, i missionsforeninger og i frimenigheden Kirken på Klippen, som han selv har været med til at stifte.
– En af fordelene ved at være pensionist er, at der er bedre tid til at forberede en prædiken, fortæller han, mens vi nyder en kop kaffe i hans lille byhus i Rønne, hvor han siden konens død i 2010 har boet alene.
– Tidligere gik jeg ind ved skrivebordet og skrev en prædiken, siger han og kigger ind mod kontoret, hvor fyldte bogreoler giver rummet kulør bag et mørkt og ryddeligt skrivebord.
– Men nu kan det lige så vel blive til i haven eller inde i sengen, fordi jeg bliver inspireret der.
Nåde gennem forkyndelse
Hvad betyder ordet forkyndelse for dig?
– Der er jo forskel på en prædiken og et foredrag. I det øjeblik jeg åbner Bibelen og udlægger Guds ord, er det et nådemiddel. Ordet er altså en måde, som Gud bruger til at formidle sin nåde igennem, på samme måde som dåb og nadver er det. Det er ordet, der giver indhold til kristendom. Vand alene gør det ikke.
Langfredagsforkyndelse
Hvad kendetegner din forkyndelse?
– Man har jo sagt, at Luthersk Mission er en langfredagsmission, og det er der vel også noget om. Vi kredser meget om syndsforladelsen og Jesu gerning på korset. Men her til morgen har jeg tænkt over, at Jesu opstandelse i løbet af årene er kommet til at betyde stadig mere og for mig. Og det har også fået en større plads i min forkyndelse.
Han ser op og holder en lille pause.
– Jeg synes, at en god forkyndelse først og fremmest skal være frigørende, så den peger væk fra det, jeg skal og bør og hen på det, som Jesus har gjort. Det skulle så gerne betyde, at den, der hører prædikenen, gerne vil følge Jesus. Men det skal være i den rækkefølge. For hvis man springer det første led over, bliver det en dårlig prædiken. Og så skal en forkyndelse også gerne være vedkommende, så folk ikke bare sidder og sover. Der skal være forbindelse mellem taler og tilhører. ”Troen kommer af det, der høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord,” siger Paulus i Romerbrevets kapitel 10, vers 17.
Ikke mase på
På norsk har man et udtryk, der hedder ”ma’as”, forklarer Birger Pedersen, der, udover at have været gift med en nordmand, også har gået på Bibelskole i Norge, og derfor er godt velbevandret i norske gloser og termer.
– Det betyder, at man bliver ved med at presse på. Og hvis forkyndelse er præget af ”ma’as”, så det hele handler om, hvad man nu skal gøre, så synes jeg ikke, at det er en god forkyndelse. For det hele begynder med det frigørende forhold til Jesus.
Hellere Bibelen end politisk korrekthed
Hvad skal man frigøres fra?
– Idéen om at man skal klare forholdet til Gud selv, bedyrer den erfarne prædikant, der har valgt at melde sig ud af folkekirken, fordi han mener, at forkyndelsen ”ofte ikke regner Bibelen som norm for lære og liv.”
– For mig er det afgørende, at man stadig bygger sin lære på Bibelen uden at plukke i den. Men politisk korrekthed kommer til at fylde stadig mere i folkekirken end bibelsk funderet teologi. Det er det, der har fået mig til at melde mig ud. For når biskopper kan tale imod bibelsk lære, så er det ikke min religion. Derfor har vi startet en frikirke, der hedder Kirken på klippen, hvor jeg nu og da prædiker.
– Når jeg læser Kristeligt Dagblad, har jeg indtryk af, at forkyndelsen i dag bliver mere og mere almenreligiøs og mindre og mindre bibelsk funderet, og det kalder jeg ikke god forkyndelse.
Men måske er problemet for os i Luthersk Mission, at forkyndelsen bliver for teoretisk og for lidt funderet på det levede liv.
Yngre lever på nettet
– Det er jo altid en fare, at en prædiken bliver for teoretisk, men en prædiken lever bedst på et fundament af levet liv. Og jeg kan godt høre, at yngre prædikanter har andre referencerammer. For det er jo naturligt at blive påvirket af, at man for eksempel har hjemmeboende børn, der lever en stor del af deres liv på nettet.
Det gør jeg ikke. Derfor mener jeg også, at der er behov for unge prædikanter, der kan bruge det, som de har. Men jeg holder en del andagter på plejehjem og i missionsforeningernes caféer.
Skoleleder i 13 år
Det er ikke kun som forkynder, at Birger Pedersen har været med til brede kristendommens budskab. For som 40-årig følte han, at det var tid til en forandring, fortæller han.
– Jeg begyndte at tage en læreruddannelse. Og så fik jeg et kald til at blive skoleleder på Peterskolen, og det tillod jeg mig at sige ja til, selv om jeg ingen undervisningserfaring havde på det tidspunkt som nyuddannet lærer, siger han, mens ansigtet lyser op i et smil.
– Jeg var skoleleder i 13 år. Selv om jeg ikke var med til at starte Peterskolen, var der stadig en pionerånd, da jeg kom til, siger han og indrømmer, at idéen om kristne friskoler i første omgang ikke var hans kop te.
– Jeg syntes, at vi havde en god skole til vores datter dengang. I stedet var det min kone, der gik ind i bestyrelsen, da der skulle laves en kristen friskole i Aarhus.
Folkeskolen smed kristendommen ud
Tidligere var folkeskolerne også på papiret drevet af kristne værdier i formålsparagraffen, men det blev skrevet ud i midten af 1970’erne. Og det gjorde jo, at der var flere og flere, der mente, at den undervisning, der blev givet i folkeskolerne, var mere og mere løsrevet fra Bibelen.
Men i dag kommer mange af eleverne i friskolen fra ikke-kirkelige hjem. Og det er da en fordel, at det ikke bliver for selvomsluttende, siger den tidligere lærer og skoleleder, der omvendt mener, at det er bekymrende, hvor lidt kristendom efterhånden fylder i folkeskolen.
– Jeg havde en søster, der arbejdede 35-40 år i folkeskolen, og hun lærte at gå på listefødder som kristen. Det er en stor ulykke for vort land, at hele den dimension er ude af folkeskolen. Hvis man gjorde alvor af at sige, at Danmark er et kristent land, som den forrige regering sagde, ville det være til gavn for vort folk.
Hvad er formålet med de daglige andagter på friskolen?
– En stor del af det er oplæring i, hvad kristendom er. Eleverne lærer både kristendommens indhold at kende og får at vide, at Jesus bekymrer sig om den enkelte, og at man kan få et forhold til ham. Sådan kan man gå et skridt videre end folkeskolen. Og ”lidt kristendom tager børnene jo ikke skade af”, som nogle af de ikke-kirkelige forældre har sagt.
Hvordan blev du selv troende?
– Jeg blev døbt som barn til at tilhøre Jesus Kristus, og min mor og far kørte mig i barnevogn ind i missionshuset hos Luthersk Mission, og den forsamling har jeg haft tilknytning til hele mit lange liv.
Hvad er kernen i din tro?
– Det frie evangelium kalder vi det meget i Luthersk Missionsforening. Det begynder ikke med, at du præsterer noget, men med hvad Jesus har gjort for dig.
Hvorfor går du i kirke?
– Det åndelige fællesskab betyder meget for mig. Det er vigtigt at have et fællesskab, man kan dele troen med. Det er det, jeg har fundet i Luthersk Missionsforening. Ikke mindst når man bliver gammel og skrøbelig, er det dejligt at have nogen at dele sin skrøbelighed med. Dem, jeg er i bibelkreds med, er også dem, jeg inviterer til min fødselsdag.