Min gamle far vil ikke forsones med mig
Kære Poul Henning
Min far er nu en gammel og meget syg mand. Vi har ikke været sammen i 50 år. Han forlangte, at jeg som ung skulle følge hans råd. Det ville jeg ikke. Det endte med et skænderi, hvor han til sidst sagde, at jeg i så fald ikke skulle vise mig mere i hans hjem. Der har været mange andre ubehagelige situationer i min opvækst, men dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Jeg har forsøgt i løbet af årene bl.a. ved at ringe, men han tager ikke telefonen. Det er ikke lykkedes mig at blive forsonet. Det har gjort ondt i mit hjerte og formentlig også i hans. Synes du, at jeg skal gøre et sidste forsøg, inden han dør?
Kærlig hilsen Åge
Kære Åge
Tak at du skriver om noget så svært. Ja, det er en længere historie, end vi kan bringe her, men jeg forsøger at svare.
Jeg forstår, at du er en kristen, og at din far er en klar modstander af kristendom. Det er sørgeligt, at det er gået, som du beskriver.
Du har gjort mange forsøg på at få og give fred samt tilgivelse, men har blot mødt en mur af modstand. Det er ikke nemt.
Enhver må tage ansvar
Der er ingen tvivl om, at din far har lidt meget i sit hjerte, men skridtene mod forsoning er blevet ødelagt, formentlig af hans stædighed og bitterhed. Alle mennesker må tage deres eget ansvar. Du har taget dit ansvar og gjort mange forsøg.
Paulus opmuntrer til, at vi om muligt skal holde fred med alle, og at vi særligt skal tage os af vores familie.
Jesus taler om, at vi skal være som børn. Børn bærer ikke nag. Børn er spontane og bedre end voksne til at få ”tømt rygsækken” løbende.
Er et barn ked af det, løber det til mor eller far og får trøst; vi må dagligt udøse vores hjerte for Gud.
Tøm rygsækken hver dag
Vores rygsæk skal tømmes hver dag. Solen skal ikke gå ned over vores vrede. Vi voksne kan gå og ruge over forkerte ord, som vi selv eller andre har sagt, det gør børn ikke.
Vi kan lære meget af Jesu ord: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”(Matt.18:3)
Der er et dagligt Himmerige af Guds velsignelser, som vi kan miste, fordi vi sidder fast i vores tanker eller følelser.
Jesu ord fra bjergprædiken taler tydeligt om forsoning. Følger vi ikke dette princip om forsoning, vil vi komme til at betale med store kvaler i vores hjerte.
”Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.
Der er et dagligt Himmerige af Guds velsignelser, som vi kan miste,
fordi vi sidder fast i vores tanker eller følelser.
Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”(Matt.5:25-26)
Mest din far og i mindre grad dig selv kender sikkert til ovennævnte hjertekvaler. ”Den sidste øre” er tankevækkende ord.
Du må søge Gud. Gud kan give en åbning også i en mur af modstand. Du må mærke efter. Selvom du har fred, vil det være en gave af dimensioner, om din far fandt fred med Gud og mennesker.
Kærlig hilsen
Poul H