Bodil, Casper, Rørth og de andre

I dette nummer bringer vi et afsnit fra den nye bog ”Gå med fred”. Her fortæller skuespilleren Bodil Jørgensen om sine religiøse oplevelser og sine tanker om tro.

I sidste uge kunne vi fortælle om komikeren Casper Christensen, der – efter at have opført sig ret ukristeligt – pludselig står frem og bekender, at han nu er blevet døbt.

Vi har tidligere også fortalt om journalisten Charlotte Rørth, der pludselig oplevede at se Jesus. Og som siden er blevet til stor velsignelse, selv om der selvfølgelig var en periode, hvor hun skulle finde sine ben.

Udfordringen har ofte bragt artikler om kendte i ind- og udland, som siger noget om Gud. For det er jo altid opmuntrende, når mennesker får et glimt af Gud og oplever, at Jesus findes, og at det – alligevel – er sandt, det som kristendommen forkynder.

Mange opdager for tiden, at der er mere mellem himmel og jord. Også mere end energier… At der er en åndelig virkelighed, præcis som Bibelen hele tiden har vist os.

De er forbilleder – på godt og ondt

Når kendte mennesker står frem og siger, at de faktisk tror på Gud, så er det med til at åbne mange andres øjne for, at der måske er noget om det.

Bodil Jørgensen kan være en øjenåbner i kulturlivet, som ellers er meget præget af ateisme og verdslighed.

Der er specielt grund til at glæde sig, når ”dårlige forbilleder” som Casper Christensen, der har fyldt medierne med det vulgære og perverse, åbenbart vender om.

Før var han et dårligt forbillede. Nu er han én, der kan lede andre til også at indse tomheden og egoismen og vende om. Til Jesus, som er vejen, sandheden og livet.

Hvis hans tro er ærlig, så er han nu vores bror, uanset hvad han har gjort før… Men det betyder ikke, at man skal indrette sin tro og teologi efter, hvad de kendte siger.

Holder det…?

Desværre kan man også opleve, at kendte menneskers flotte ord om tro ikke stikker så dybt.
Sådan er det jo også med de mere ukendte, der måske på et Hans Berntsen-møde ønsker at ”få Jesus i hjertet” – men derefter fortsætter det gamle liv. Ryggen blev gudommeligt helbredt, men hjertet forblev måske det samme…

Det er desværre heller ikke alle de kendte ”troende”, der oplever en reel ”omvendelse”. Og det gør ondt at se, når de kompromitterer deres bekendelse med deres liv og ord.

Det nye liv skal jo have noget at leve af. Selv om man er nok så kendt, har man brug for vejledning og fællesskab. Hvis man tager imod Jesus, men derefter får sin ”undervisning” fra indiske guruer, kommer man nemt på afveje.

Derfor er der al mulig grund til at bede for kendte mennesker. At Gud sender nogen på deres vej, som kan lede dem til sandheden, så de vokser og får ”åndens frugt.”

Vi andre har jo også brug for at få fyldt på, læse i Bibelen, blive vejledt og vokse i erkendelse og tro, så ”Åndens frugt” (Galaterbrevet 5,22-23) og Helligåndens nådegaver og tjenester (1. Kor. 12-14) viser sig i vores liv.

Vi vil se mange flere kendte og ukendte søge Gud i disse turbulente tider. Corona-frygten driver mange til at genoverveje deres liv.

Lad os, der allerede er troende, hjælpe dem med at finde vejen ved at vise, hvilken skat det faktisk er i vores liv. Den tryghed, det giver. Den kraft det er. Det håb, vi har: at livet ikke slutter med døden, men at vi i dødsøjeblikket går over i et evigt liv og en herlig fremtid, som aldrig slutter.