Oskar Skarsaune holder foredrag i København og Århus

Forlagsgruppen Lohse har inviteret professor ved Menighedsfakultetet i Norge Oskar Skarsaune til Danmark.I sin bog »Den ukendte Jesus« tager han livtag med både Da Vinci Mysteriet, Gralfortællingerne, Thomas-evangeliet og Q-kilden.
Da Vinci Mysteriet har været omtalt i det meste af verden det sidste år. Ikke mindst med filmatiseringen af bogen i maj måned, som har skabt stor debat om bogens sandhed.
Nu får du et tilbud om at møde en kompetent person, som med sin seneste bog giver et kontant modspil til alle, som tænker at »Da Vinci Mysteriet« er sandheden om kristendommens falskneri.
Oskar Skarsaune vil med udgangspunkt i bogens emne holde foredrag onsdag aften den 6. september i Nazaret Kirkes krypt på Østerbro i København og torsdag aften den 7. september i Sct. Pauls sognehus i Århus C.
Alle er velkomne til begge arrangementer. Der er gratis entre.
Schwartz