Fransk minister: Evangeliske kristne er ”et stort problem”

Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, har vakt opsigt med en udtalelse om, at «evangeliske kristne er et stort problem», skriver hjemmesiden Evangelical Focus.

– Vi kan ikke diskutere med mennesker, som nægter at skrive under på, at republikkens lov går over Guds lov, udtalte Gérald Darmanin til TV-stationen CNews, som er landets næstvigtigste nyhedskanal.

Protester

Ifølge Wikipedia menes 75 procent af Frankrigs befolkning at være døbt i Den katolske kirke. Der er formodentligt kun 2-3 procent protestanter, mens 5-7 procent af indbyggerne menes at være muslimer.

De evangeliske kristne er en lille religiøs minoritet, og deres ledere er nu bekymrede over det, de ser som uretfærdige angreb fra den franske regering.

– De burde ikke kaste en sådan mistanke mod troende, siger Romain Choisnet, som er kommunikationschef for Den Evangeliske Alliance i Frankrig, CNEF.

Alliancen ser med stigende bekymring på det, de opfatter som mistænkeliggørende angreb fra myndighederne, skriver Evangelical Focus.

– Evangeliske kristne respekterer Frankrigs love og dem, som styrer republikken, understreger Romain Choisnet, som protesterer imod, at de evangeliske kirkers trosgrundlag misbruges i argumentationen for en lov, der har til hensigt at standse islamistiske anslag mod samfundet.

”Ikke helt som islamister”

Indenrigsminister Darmanin understreger, at han ikke mener, protestanter er et problem på samme måde som islamistiske terrorister. Men ministerens kritik af ikke-katolikker er bekymrende, mener CNEF.

– Frankrig har ikke noget at vinde ved at sætte lighedstegn mellem kristendom og islam i kampen mod islamistisk separatisme. Kristendommen har formet den nation, republikken har arvet, mens islam ønsker at erstatte den, siger Romain Choisnet, som er bekymret over det, han opfatter som ”syg retorik” fra regeringens side rettet mod protestantiske kirker.

Frygter stramninger

Præsident Emmanuel Macron fik mange stemmer fra protestanter ved præsidentvalget i 2017. I valgkampen understregede han, at trosfriheden ikke måtte undertrykkes. I CNEF var man dog alligevel bekymret for, at kampen mod islamistisk ekstremisme kunne medføre restriktioner.

Dette blev aktualiseret efter drabet på den franske lærer Samuel Paty i Paris i oktober sidste år. Paty havde vist karikaturer af profeten Muhammed til sin klasse på en videregående skole.

Regeringens reaktion var at øge indsatsen mod radikal islam og stramme lovgivningen, som skal sikre respekten for ”republikkens principper”.

I januar udtrykte CNEF igen bekymring for, at en stramning vil blive brugt til at begrænse troendes offentlige frihed, uafhængigt af, om de repræsenterer en trussel mod fredelig sameksistens eller ej. CNEF frygter et lovforslag, som vil gøre det vanskeligere at udøve sin tro, og som vil svække princippet om frit at kunne samles til gudstjeneste.

Et element i lovforslaget handler om udenlandsk finansiering af trossamfund. Her har der særlig været opmærksomhed om saudi-arabisk støtte til moskeer i Europa.

Den Evangeliske Alliance kræver blandt andet, at en ny lov skal være mest mulig målrettet, så den ikke rammer trossamfund og troende, som ikke udgør nogen trussel mod det franske samfund, underforstået små og mellemstore protestantiske menigheder.

Efter et møde med CNEF nogle dage senere beklagede en af rådgiverne for indenrigsministeren dog dennes udtalelser og kaldte dem ”upassende”.

Skarpt fransk klima

Hans Aage Gravaas, der er daglig leder for Norsk Råd for Misjon og Evangelisering (Norme), mener, der er betydelig forskel på norske og franske forhold.

– Tonen i den offentlige debat i Frankrig er skarpere end hos os, og det er ikke så sært med terroren som bagtæppe. Den har skabt frygt og vrede i befolkningen. Derfor efterspørges der politisk handlekraft.

Kampen er ikke bare mod politisk, men også religiøs ekstremisme, for når terror udøves i islams navn, er det svært at skelne mellem politik og religion. En af udfordringerne er, at der sættes lighedstegn mellem islam og terror. Så rammer man også flertallet af muslimerne, som er moderate, lovlydige og fredelige, siger han.

Gravaas mener, der også sker en stigmatisering af religion generelt i Frankrig. Dermed rammes også de evangeliske kristne.

– De er jo mennesker med stærke overbevisninger, som ofte udfordrer det sekulære franske samfund, påpeger Gravaas. Men han understreger, at der ikke er hold i påstanden om, at franske protestanter repræsenterer et alvorligt problem.

– De er lovlydige mennesker, som ikke gør andet end at benytte sig af deres tros- og ytringsfrihed, og de skader ingen ved at mene det, de mener, siger Gravaas til Kristelig Pressekontor.

Bekymring for Norge

Også i Norge bliver retorikken omkring troende nu skarpere og mere unuanceret, mener Hans Aage Gravaas. Han nævner flere eksempler, fx at lærerstuderende fra NLA Høgskolen nægtes praktikpladser i nogle Oslo-skoler på grund af NLA’s-skolens konservative samlivssyn.

Der er også eksempler på afvisning af kompensation til Ungdom i Oppdrag og Misjonssambandet med den begrundelse, at de er imod homofilt samliv.

– Hovedpointen må være, at kampen mod terror ikke må blive en kamp mod religioner, men mod individer, som fremmer deres synspunkter med vold. Det er som enkeltmennesker, vi står ansvarlige for vore handlinger, ikke som medlemmer af en religiøs gruppe, fastslår Norme-lederen.

Frankrig

Frankrig har omkring 67 millioner indbyggere (2020).

Staten er strengt sekulær, og al religionsudøvelse anses som en privatsag. Skolerne er religionsfrie, og staten støtter ikke noget trossamfund.

Det føres ingen offentlig statistik over religiøs tilknytning, men det antages, at mere end 75 % af befolkningen er døbt i Den katolske kirke, selv om langt færre regner sig som katolikker.

2-3 % af befolkningen regnes som protestanter.

Jøder udgør omkring 1 % af befolkningen.

Islam er Frankrigs andenstørste religion. Mellem 5 og 7 procent er muslimer.
Resten af befolkningen menes at være agnostikere eller ateister.