Jeg kæmper med mine svage punkter

Kære Poul Henning

Jeg kæmper med mine svage og skrøbelige punkter. De bryder ofte ud i lys lue, når jeg presses.

Det kan være moralsk forkerte tilbøjeligheder, men det kan også være sårbarhed og svagheder.

Det er hårdt for mig selv, men også belastende for mine omgivelser. Det kan blive til en negativ spiral, som river mere dårligdom med sig. Jeg kommer let ind i selvfordømmelse og ind imellem også urimelige verbale udbrud mod mine nærmeste.

Jeg kan da føle, at jeg er forkert. Der kan gå flere dage, før jeg kommer op igen og genfinder den gode udgave af mig. Jeg prøver at undgå belastninger, men de hårde omstændighederne har det med at klumpe sig sammen. Tak om du har nogle råd ind i min situation.

Kærlig hilsen
Cirkeline

Kære Cirkeline

Tak for ærlighed og oprigtighed. Tillykke – du er nået langt. Du kan både se og verbalisere dine udfordringer. Mange mennesker når kun til det niveau, at det er omstændighederne, samfundets eller andre menneskers skyld, at de har det dårligt. Vi mennesker er skrøbelige. Vi har svage sider.

Vi er sårbare. Paulus nævner et eksempel i Efeserbrevet om at håndtere stærk vrede: ”bliver I vrede, så synd ikke”.

Vrede i sig selv er en normal følelse og kan være berettiget, men vrede rummer risikoen for, at det går galt og ender i synd. Skrøbelighed og synd er ikke det samme. I frelsen fjerner Jesus vores synd. I helliggørelsen tager Jesus hånd om vores svagheder, tilbøjeligheder og skrøbeligheder.

På Jesu egen elegante pædagogiske vis opdrages vi til se og med Ham håndtere skrøbeligheder og tilbøjeligheder. Opdragelse er vidunderlig, for den medfører en varig frugt. Vi opdrages med det klare formål at få del i Jesu hellighed – at blive HEL og få mere og mere LIGHED med Ham, for det er det bedste for os og vores omgivelser.

Vores egne skrøbeligheder skal omsluttes med stor kærlighed, visdom og agtpågivenhed, idet de på samme tid rummer et stort vækstpotentiale og en stor risiko.

”Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den.

Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt. Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.”(Heb.12:11-14)

Vi har brug for at råbe til Jesus om hjælp, for at Han vokser i os, og vi kommer ind i ”det lovede land”. ”Endnu før jeg fører dem ind i det land, jeg har lovet dem, kender jeg deres tilbøjeligheder, som de nu giver efter for.” (5. Mos. 31.21). Lige præcis i vores tilbøjeligheder, svagheder og skrøbeligheder fristes vi til at give efter eller give op.

Det skrøbelige kan blive stærkt, for det vi kalder skrøbeligt, kan Han gøre stærkt. Vi har ikke tillid til vores egen formåen, men til Ham, i hvis hænder vi hviler fra nu til nu.

”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.

Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”(Heb.4:15-16)

Vær derfor ved kæmpegodt mod, Cirkeline. Vi må alle være tålmodige og nådige mod os selv og andre. Kristus elsker os så højt, at han ikke lader os blive, hvor vi er, men fører os dybere ind i livet med Ham.

Kærlig hilsen
Poul Henning