Jeg føler mig fordømt og handlingslammet

Kære Poul Henning

Jeg føler mig ofte handlingslammet, fordi tingene virker uoverskuelige for mig. I går havde jeg sådan en dag. Jeg var virkelig nede i kælderen og følte, at det hele så håbløst ud.

Det er en blanding af flere ting. Jeg stresser nok mig selv, fordi der er så mange ting, jeg føler, at jeg burde gøre.

Særligt nu, hvor jeg er gået på pension, burde jeg jo kunne nå utrolig meget. Det kan jeg bare ikke. Og så dømmer jeg mig selv og er bange for, at Gud heller ikke er tilfreds med mig.

Jeg har haft mange drømme og visioner. Jeg har tænkt, at når jeg går på pension, så får jeg tid og overskud til alle de ting, jeg drømmer om. Jeg har været sygemeldt på grund af stress og depression og var i den tid også plaget af tankemylder, som igen gav mig søvnbesvær. Jeg har også svært ved at tænke rationelt og tage en ting ad gangen, fordi jeg vil alt muligt på en gang.

Jeg har tænkt, at jeg må acceptere, at det tager tid at komme sig, og kun gøre det, som jeg føler lyst og overskud til, indtil jeg får det bedre. Måske har jeg brug for at ligge lidt længere på ”de grønne enge”, end jeg troede.

Som du skriver i din bog om ACT, er jeg også klar over, at jeg ikke må lade mig handlingslamme, men gå fremad med små skridt, det du kalder ”engageret handling” og skriver på side 154: ”I mit liv kan jeg stole på Gud ved at bevæge mig fremad med Jesus, selvom mit indre stress stadig er til stede.”

Det vil jeg prøve at efterleve. Din bog åbner øjnene for, at der heldigvis er mange muligheder og meget, man kan gøre, selv om man har det svært. Salme 23 bliver levende på en ny måde for mig, og hver enkelt linje bliver til stor hjælp. Tak også for muligheden her med brevkassen.

Kærlig hilsen
Sørine

Kære Sørine

Det er dejligt, at du får hjælp også fra min bog. Du er godt på vej i at modtage Kristus-livet, fornyelse af sindet og her ACT som hjælperedskab. Umiddelbart lyder det som om, at begreberne ”accept” og ”nuet” kunne være de næste arbejdspunkter. Du har et stort gab mellem drømme og virkelighed.

Det vil altid give en vis tristhed og håbløshedsfølelse. Det virker som om, at du blander dagene sammen. Jesus siger som bekendt: ”Hver dag har nok i sin plage”(Matt.6:34).

Når tanker fra fortid, fremtid, fordømmelse over ikke at føle sig god nok og sammenligning med andre kommer i spil, bliver dagen i dag og nuet alt for tungt at bære.

Bør- og burde-landet har Jesus ophævet! ”Så er der nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” (Rom:8.1)

En død mand føler ikke et bør og burde. Vi er døde, begravet og opstået med Kristus. Den sandhed skal vi alle arbejde med. Sandheden må synke helt ned i hjertedybet. ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” (Gal. 2:20) Det er nemt sagt, men herligt og sandt.

Lev i den virkelighed fra nu til nu. Tag en time ad gangen. Få en god struktur. Find balancen i hvile og arbejde. Bed og tal i tunger. Brug vejtrækningsøvelser og kropscanning.

Du kan sige følgende til dig selv ”Gud elsker mig, Gud taler til mig, Gud har noget godt til mig” hver time.

Kærlig hilsen
Poul Henning