’Vaccinen er ikke Dyrets mærke!’

Det fastslår blandt andre Greg Laurie fra USA.

– Når folk tager imod Dyrets mærke, vil de ikke være i tvivl om, at de indgår en alliance med Antikrist.

Det udtaler seniorpræst Greg Laurie fra Harvest Christian Fellowship i Californien på de sociale medier. Præsten er opmærksom på, at mange kristne overvejer at afslå vaccinen mod COVID-19 af frygt for derved at indgå en pagt med Guds modstander. Men det skal man ikke være bange for, understreger præsten.

– Hvis man tager Antikrists mærke, vil man vide det, siger Greg Laurie.

Endnu ingen antikrist

Greg Laurie begrunder ud fra Bibelen, hvorfor man ikke skal frygte vaccinen.

– Når folk tager det virkelige Dyrets mærke, eller 666, så vil de være helt klar over, at de tager det.

For samtidig vil man skulle erklære troskab mod Antikrist. Så der kan simpelthen ikke findes et mærke uden en antikrist, og han vil ikke blive afsløret, før Jesus Kristus vender tilbage for at hente sin menighed op til himlen”.

I denne sammenhæng citerer Laurie 2. Thess 2,7-8:

”Selvom hans ondskab allerede virker i det skjulte, så vil han ikke træde offentligt frem før det, der holder ham tilbage, er borte. Derefter vil han ikke længere arbejde i det skjulte. Når Herren Jesus kommer for at dømme verden, vil han udslette og fuldstændigt tilintetgøre Det onde Menneske med et åndepust.”

– Det onde Menneske er antikrist …hvis du tager mærket, vil du vide, at det er netop det, du gør, fastslår Laurie og tilføjer:

– Bibelen siger, at en engel vil advare mod mærket:

”En tredje engel fulgte efter, og han råbte: »De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, vil få Guds vrede at føle i fuldt mål.” (Åb. 14.9-10 )

Jesus kommer snart

Om det virkelige ’Dyrets mærke’ tilføjer Laurie:

”Jeg er sikker på, at det vil være meget populært. Men vi er ikke kommet dertil endnu. Så lad være med at spilde tiden med at bekymre dig for, om du har taget mærket, eller hvem antikrist er – han er ikke blevet åbenbaret endnu.

Fokuser på Jesus Kristus og følg ham. Men bemærk, at teknologien for mærket er her allerede. Det ved vi allesammen.

Når det er tæt på, så er vi endnu nærmere den dag, hvor Kristus vil hente sin menighed. Derfor: Se op, jeres forløsning nærmer sig!”

Også Curtis Chang, der er senior stipendiat ved Fuller Theological Seminary har produceret en video, hvor han besvarer spørgsmålet om vaccinen. Ligesom Greg Laurie forsikrer han, at Covid-19-vaccinen ikke er dyrets mærke.