Den bøn, vor Far længes mest efter
Bøn i Jesu navn glæder Gud, og den vil fylde os med hans kærlighed og glæde.
Teksterne fra Johannesevangeliet og Johannesbrevene er ofte så tætpakkede og komprimerede, at det er let at miste pusten over dem.
Prøv at læse evangeliet til i dag for derefter at genfortælle det med dine egne ord. Det er slet ikke så let. De enkelte vers stritter ligesom i hver sin retning, så vi ud af dette korte afsnit kan opsummere mindst fire forskellige temaer: bøn, billedtale, Faderens kærlighed, Jesu tilbagevenden til Faderen. Det hænger ligesom ikke sammen.
At bede som et barn
Men måske er der alligevel en rød tråd eller en retning i disse forskelligartede temaer. For Jesus begynder med at tale om bøn; et ord og et emne, som de fleste umiddelbart forstår.
Børn er ikke ret gamle før de begynder at bede deres forældre om både det ene og det andet. Og
selvom vi med alderen bliver mere mådeholdende med vore bønner, så kan man ofte trække en lige linje fra barnets bønner om syltetøj på brødet til den voksne kristnes bøn om jordisk held og lykke. Jesus har jo lovet, han vil give os, hvad vi beder om i hans navn, så hvorfor ikke prøve lykken?
En bestemt retning
Da er det, ligesom Jesus bryder af og indskyder: jeg har talt i billeder! Umiddelbart var det ellers en meget konkret anvisning om bøn, vi lige kom fra; indskuddet om billedtalen må da gælde noget andet! tænker vi.
Men med al litteratur gælder, at tingene skal ses i deres sammenhæng. Det samme princip gælder endnu mere for de hellige skrifter. Derfor må vi her forstå, at Jesus har noget mere i tanke, end at give os alt det, vi peger på. Ja, at han tværtimod vil have vores bøn til at pege i en bestemt retning.
For det er velbevidnet, at Gud ikke giver os alt, vi beder om.
Selv ikke Paulus fik lov til at slippe for den torn i kødet, han tre gange bad om at blive fri for (2. Kor. 12,8). Og dog mistede Paulus ikke frimodigheden til at bede, men lærte deraf at bede, som Jesus vil.
Det handler om Jesu navn
For nu tilføjer Jesus, at bøn i Jesu navn ikke er at slutte bønnen som med en magisk formel: ”i Jesu navn, Amen”. Tværtimod må Jesu navn både være rammen om og fylden i vore bønner. I Jesu navn betyder: i Jesu kærlighed.
For det er gennem Kristi kærlighed, vi må komme til Faderen med vore bønner. Den kærlighed, som Helligånden indgyder i os, og hvormed vi griber om Kristi fortjeneste. Den kærlighed, som vi har fået del i, fordi Jesus selv kom til jord for at meddele os den i både ord og gerning.
Målet for vores bøn
Jeg går til Faderen, slutter Jesus denne sermon om bøn. Og netop herved angiver han den retning, vore bønner må have. Ikke kun må vi så at sige sende vore bønner til Gud. Men Gud må også være målet for vore bønner.
Så vi priser den levende Gud med vort sind og i bønnen ophøjer ham, som blev ophøjet på korset, så vi af hjertet beder med på Jesu egen bøn: Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, for dit er riget, magten og æren.
Gennem sådanne bønner skal vor sjæl hæve sig fra det jordiske begær, så det i alle ting har Guds ære for øje, også når vi beder om noget for det jordiske liv.
At ligne Gud
En gammel talemåde siger: det, du tilbeder, bliver du selv. Heller ikke det skal forstås bogstaveligt; vi bliver ikke Gud. Men i kærlighedsbønnen må vi drages til Gud og fyldes af Guds kærlighed, så vi kommer til at ligne Gud mere og mere.
Men hvilken bøn kan være højere end den, at bede om at komme til at ligne Gud?
Så bed frimodigt i Jesu navn, for at hans herlighed kan herliggøres i dig, og du må få det, dit hjerte højest begærer. Da vil Gud også velsigne dine bønner og din glæde blive fuldkommen.
Søndagens tekst: Joh. 16, 23-28
Bøn i Jesu navn
23 Når den tid kommer, skal I ikke længere bede mig om noget, for I kan gå direkte til Faderen. Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. 24Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde.
25Indtil nu har jeg måttet tale til jer i billeder, men den tid kommer, hvor det ikke er nødvendigt længere. Da vil jeg tale klart til jer om Faderen. 26Når det sker, kan I også gå direkte til ham i mit navn.
Det er ikke nødvendigt, at jeg går i forbøn for jer hos Faderen, 27for han elsker jer, fordi I elsker mig, og fordi I tror, at jeg er kommet fra ham. 28Da jeg kom til denne verden, kom jeg fra Faderen. Nu forlader jeg så denne verden og er på vej tilbage til Faderen.«
Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk