Svar på Eva Ravn Møenbaks kritik af mine artikler om Kirkens bortrykkelse
Efter at have studeret eskatologi i mere end 50 år har jeg i de sidste 9 år skrevet 4000 sider om emnet. En saglig og berettiget kritik bør bygge på en korrekt forståelse af det, man kritiserer. Derfor dette:
Min fortolkning af relevante skriftpassager bygger på den bogstavelige, såkaldt grammatisk-historiske metode, hvor man konsekvent læser teksten bogstaveligt, med mindre teksten tvinger læseren over i en sekundær, figurativ fortolkning. (eks. ”Jeg er det levende brød, der er kommet ned fra himmelen”)
1) Præcisering: (Overskrifterne er ikke mine). Jeg argumenterer for, at den sande Kirke bliver bortrykket før Trængselen, ikke ”den store trængsel,” som er ”Jakobs trængsel,” Jer. 30,7b (Trængselens 2. halvdel) – men umiddelbart før Trængselen, dvs. før Segldommene, Åb. 6). En bortrykkelsen før ”den store trængsel” vil være midt i Trængselen, hvilket fremkommer ved en sammenblanding af Israel og Kirken (ikke-bogstavelig læsning).
2) Bibelens fortolkning: Min forståelse er ikke en antagelse (jf. pkt. 1) men resultatet af en almindelig, bogstavelig fortolkning, der kan efterprøves som værende falsk eller sand.
Alle uoverensstemmelsers moder er fortolkningsmetoden. Hvis man fortolker ikke-bogstaveligt, kan Bibelen sige alt muligt (allegorisk, figurativt, billedligt, typologisk, filosofisk etc.). Bogstavelige fortolkere når altid samme resultat i modsætning til ikke-bogstavelige.
3) Jeg skriver ikke, at Trængselen specielt er tiltænkt Israel, men alle, der ikke før bortrykkelsen af Guds nåde ved tro på Kristus som Guds Messias har taget imod kærlighed til sandheden og er blevet frelst.
Til denne kategori hører det nationale Israel, vi ser i dag, hvor 70-80 procent er erklærede agnostikere eller ateister.
Enkeltindivider, jøder såvel som hedninger, kan stadig blive frelst ved tro på Jesus. Disse bliver således indlemmet i Kirken. Jøder frelses på samme måde som alle andre, da udvælgelsen af det jødiske folk ikke sikrer individets frelse, men alene Israels overlevelse.
4) Jesus selv siger: ”For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. v44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.” (Luk,43,44).
Dette skete i år 70 ved den romerske hær under Titus’ ledelse (historisk fact, jf. Luk. 21,24 ).
5) I Mat. 12,24 sker der et brud med det nationale Israel (ikke den troende rest, som indlemmes i Kirken på Pinsedagen), og en almindelig bogstavelig læsning vil vise, at fra dette tidspunkt og frem udtaler Jesus dom over nationen (læs Mat. kap. 12-24 i sammenhæng). Kirken udkaldes som en konsekvens, Mat. 16,18.
6) Mht. ”Foragtens lære”:
Jeg tror, at de, der har læst mine bøger, ville trække på smilebåndet, hvis ikke anklagen var så grov (foragt), for jeg har skrevet ikke færre end 1500 sider om Guds plan med det udvalgte folk, Israel (Kongedømmet bd. 1-3). Gud elsker Israel, Rom. 9,4-5; 11,1-2a.28, og jeg elsker Israel.
Historikeren Jules Isaac – der i øvrigt ser selve evangelieberetningerne som ”til skade for jøderne,” (!?) ”The Teaching of Contempt: Christian roots of anti-Semitism” (Holt, Rhinehart and Winston, 1964), s. 132 – formulerer ganske vist udtrykket ”Foragtens lære,” men selve indholdet af denne lære er af meget ældre dato, nemlig fra det 3. århundrede (Skolen i Alexandria m. bl.a. Origenes).
På dette tidspunkt skar de hedninge-troende i Kirken deres jødiske rødder over og indførte en ikke-bogstavelig allegorisk fortolkning af Bibelen, der førte til Foragtens lære, som bl.a. Luther repræsenterede. Jeg kritiserer Luther for dette og skriver konsekvent imod enhver form for jødehad!
Den bogstavelige grammatisk-historiske fortolkningsmetode afskriver ikke det jødiske folk, fordi Bibelen ikke gør det! En konsekvent bogstavelig læsning af de relevante skriftsteder i deres kontekst viser, at det bogstavelige “Riget for Israel” (bibelsk titel baseret på Ap. G. 1,6) ikke afvises, men udsættes til Jesu genkomst, hvor han opretter Tusindårsriget (teologisk titel baseret på Åb. 20).
Det er den allegoriske fortolkningsmetode, der skaber en forbindelse fra Augustin over antisemitisme til Auschwitz, mens min bogstavelige fortolkning viser, at Gud stadig har en plan for den jødiske nation baseret på 4 ubetingede pagter.
At hovedparten af den bekendende kirke svigtede jøderne op til og under 2. Verdenskrig er sandt. Dette svigt var dog ikke baseret på en forståelse af Israel, der svarer til min. Tværtimod! I alle mine skrifter tager jeg afstand fra Foragtens lære, hvilket naturligvis ikke hjælper kritikeren meget, da vedkommende tilsyneladende ikke har kendskab til disse.
7) Jeg kunne sagtens underskrive Jørgen Mortensens erklæring om en jødefjendsk teologi, for jeg har skrevet mange sider om dette. At skrive, ”Men foragtens lære dukker stadig op, som fx i Børge Becks kronik” afslører en eklatant misforståelse af mine skrifter generelt og kronikkerne i Udfordringen specifikt.
GT-profeterne proklamerer tydeligt og samstemmende, at der kommer en trængselsperiode (Yom Jahve, Daniels 70. uge) forud for Rigets oprettelse, og Jesus referer til den i sin tale til Israel, Mat. 24,21. Den fremstilles i Bibelen som forskellig både mht. omfang, tid og sted fra Jerusalems fald i år 70.
8) Afslutningsvis: Uden at skyde kritikeren af mine kronikker noget i skoene, findes der mange venner af Israel, der har et forkert syn på det nuværende Israel som resultat af en ikke-bogstavelig fortolkning af de relevante skriftpassager.
Nogle mener, at Israel, som vi ser det nu, er i løftets Land i den beskrivelse, vi finder i Bibelen, men glemmer eller overser, at der er to (2) indsamlinger til landet, én i vantro, Ez. 20,33-38, som pågår nu før den kommende trængsel, Åb. kap. 6-16, og én i tro, efter Trængselen, Mat. 24,31. Israels endelige indsamling til Landet forudsætter nationens omvendelse, Mat. 23,39: Ap. G. 2,37-40; 3,19-21 m.m.fl., hvilket sker henimod Trængselens afslutning, Zak. 12,10. (Se venligst mine bøger Israel – gennem Trængselen til frelse og Kongeriget 1-3 for en bedre forståelse.)
Kritikerens sidste bemærkning: ”Det er en opfattelse [Foragtens lære] der hver gang må mødes med en klar afstandtagen” er jeg helt enig i! Gud velsigne Israel!
Links til artikler
Links til Børge Becks artikler om Kirkens bortrykkelse:
Kirkens bortrykkelse skal ses i forhold til Israel
Hvad siger Paulus om Kirkens bortrykkelse?
Hvordan kan vi vide, at Kirken skal bortrykkes?
