Kendte præster stadig ukendte

USA – Selv om præsterne Rick Warren og Tim LaHaye har solgt millionvis af bøger, er de stadig ukendte i USA.

Bestsellerforfatterne Rick Warren og Tim LaHaye er stadig ukendte i USA sammenlignet med film- og popstjerner.

Har du hørt navnet…? Sådan blev ca. tusind voksne amerikanere spurgt i en ny undersøgelse fra Barna. Når det kommer til Rick Warren, som har solgt millioner af sine bøger om ”Det målrettede liv”, og Tim LaHaye, som er medforfatter til bestseller-serien ”Ladt tilbage”, så er tendensen tydelig.
Henholdsvis 72 og 73 procent af de adspurgte svarede, at navnet ikke siger dem noget specielt. Det overraskende er også, at hele 63 procent af dem, der bekendte sig som troende kristne, ikke kan huske, at de har hørt om de to forfattere før, skriver The Christian Post.
-mbc