Norsk kirke vil skilles fra staten

Et stort flertal i den norske kirkes ledelse – kirkemødet – har stemt for, at stat og kirke skal adskilles.
Dog ikke mere, end at kirkemødet stadig mener, at kirken skal være omfattet af en lov vedtaget i Stortinget om, at kirken på grund af sin tilknytning til befolkningen bevarer en form for særstatus. Kirkemødet foreslår, at den norske grundlov som konsekvens heraf ændres, så den norske kirke selv fastlægger kirkeordningen. En grundlovsændring i Norge betyder reelt, at ændringen først kan træde i kraft i 2013, og forudsætter selvfølgelig også, at regering, Stortinget og befolkningen ønsker en ændring i forholdet mellem stat og kirke.
-nord