’Himmelsk solskin’ på stævne i Thisted
Frikirken OMEGA Kristent Center i Thisted afholder i år deres sommerstævne “Sommershine” fra fredag d. 8. til mandag d. 11. juli.
Stævnet holdes i kirkens lokaler på Sofievej 13 og består af seminarer, workshops og møder med lovsang, forkyndelse og forbøn – og derudover rigt fællesskab omkring kaffen og maden. Udover menighedens ledende pastor, Henrik Csizmadia, vil gæstetalerne Jens Garnfeldt og Wayne Simmonds tale og undervise.
Stævnet starter fredag kl. 19.30 med en “soaking-aften” med Henrik Csizmadia og Signe Straarup. “Soaking” er et engelsk ord, der betyder at “ligge i blød”. Det er en aften, hvor der vil være lidt undervisning og megen lovsang samt profetisk sang, mens folk “ligger i blød” i Guds nærvær, forklarer arrangørerne.
Programmet
Programmet lørdag, søndag og mandag ser således ud:
Kl. 13.00: Bøn
Kl. 13.30-17.00: Seminar
Kl. 19.30: Møde
Seminarene om eftermiddagen har følgende emner:
“Hvad gør jeg med synd?” (v/ Wayne Simmonds)
Helbredelse af kristnes psyke (v/ Henrik Csizmadia)
At leve i et Guddommelig gennembrud (v/ Jens Garnfeldt)
Tilmelding er kun nødvendig, hvis man ønsker aftensmad og logi.