Flyv lille fugl

Af Dorthe Sandvad autoriseret coach

Da vi kom hjem fra ferie i år, havde en lille fugleunge forvildet sig ned i skorstenen og rutsjet ned i vores brændeovn. Den var fortumlet, sulten og havde slået sig. Vingen kunne ikke foldes ud.

Hvor ofte har jeg ikke stået med min ældste, passet og værnet om hende, bedt for hende, da hun er født med en vinge der ikke helt kan strækkes ud. Det at have en brækket vinge i et samfund, hvor præstation og resultater betyder noget, er svært. Det kan føles, som om der ikke er plads til langsomheden, det kræver, for at noget brudt kan heles. Vi har ikke tid nok til at vente.

Nu, mange tårer og kampe senere, med en diagnose på et papir, er hun klar til at folde vingerne ud. Nænsomt må jeg være klar til at slippe, så hun kan flyve ud i den verden, der venter hende. De sidste par uger har stået i efterskolens tegn, da min ældste datter startede på efterskole i sidste weekend.

Det er på alle måder en milepæl, for os som forældre, for min datter, men også for hendes søskende. Hvor er det godt at vide, at Gud forud har lagt vejen til rette, at han har beredt vejen. Klynger mig i disse dage til ordene fra Jeremias 29 vers 11 og 12: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for dig, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give dig en fremtid og et håb”

Glæder mig til at lytte til, hvad hun ser på sin vej. For det, der sker i langsomheden, er, at når vi af den ene eller anden grund ikke kan flyve stærkt, kan vi få alle de smukke detaljer med. Det er svært at slippe. Svært at turde tro, at vingen nu er så stærk, at den kan flyve derhen, hvor hun skal.

Det er let at holde fast. Men for hun kan nå sin bestemmelse, må hun selv sprede vingerne ud og flyve, og jeg skal give slip. Heldigvis går hun med Gud og med hans løfter. Han er den, der på forhånd har beredt vejen for hende. ”Se himmelens fugle, de sår ikke, de høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er i ikke langt mere værd end dem?” (Mattæus 6 vers 26)

Den lille fugl kom til kræfter. Da vingen var stærk nok, og den havde fået fyldt depoterne op, tog den afsted.