Ægteskabskrise mellem kirke og stat
Syv forskellige partier drøftede, om vi skal afskaffe at tale om tro i det offentlige rum.Godt 70 fremmødte på det 7-kantede debatmøde i Ørum-Daugaard Multicenter i Daugaard ved Hedensted, lagde øre til en spændende drøftelse af, hvor vidt vi skal have lov til at ytre vores tro i det offentlige rum.Per Holbo Rasmussen var initiativtager til mødet på baggrund af et citat fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. Her siger han i Politiken d. 20. maj sidste år:
– De troende skal holde deres dogmer for sig selv. Religion bør fylde mindst muligt i det offentlige rum.
Fogh sagde endvidere i et interview i Berlingske Tidende 1. juli sidste år, at han har gjort det til en del af værdidebatten om integration, at vi skal nedtone religionens rolle og betydning.
Det gik de fleste fra debatpanelet kraftigt imod. F.eks. udtalte Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre:
– Det er utænkeligt, at politikerne skal blande sig i det! Vi skal have adskilt kirke og stat. Staten bygger på lov, ikke på tro.
– Folkekirken og staten er i ægteskabskrise!, mente kristendemokraten Bjarne Nederby Jessen. Vi skal fritsætte Folkekirken uden nødvendigvis at adskille stat og kirke, slutter han.
Af erhvervspraktikant
Filippa Bartels