Ny kristen: Der er så meget jeg ikke må!
Kære Orla Lindskov
Jeg er en ung mand på 23. Jeg er for nyligt blevet en kristen, blevet døbt og er kommet til tro på Jesus. Nu skal du høre, hvordan det gik til:
Jeg kom til at sidde ved siden af en sød pige i venteværelset på vores Bus-terminal. Vi kom til at tale sammen, fordi den bus, vi begge skulle med, blev forsinket. Det viste sig så, at vi begge skulle af ved samme stoppested.
Uden at vi vidste det, boede vi kun få kilometer fra hinanden. Vi blev kærester, og jeg er blevet en kristen, for det er hun. Hun har fortalt mig meget om troen på Jesus. Og hun har fortalt mig, hvordan Jesus har forandret og forvandlet hendes liv til det bedre. Hun sagde, at Jesus har gjort hende mere glad i hverdagen. Hun ekspederer i en tøjforretning.
Jeg er lige blevet udlært som håndværker. Jeg arbejder under en mester, som kræver meget af sine folk. Det er hårdt. Jeg har svært ved at accepterer, at min mester presser. Han presser alle sine ansatte. Også de to damer på kontoret. De er sure på ham. Jeg havde håbet, at når jeg blev kristen, så ville jeg få et bedre liv.
Men jeg lever stadigvæk med fortidens negative tanker. Jeg lider også af frygt og angst for fremtiden. Jeg lider af negative tanker om min mester. Nogle gange bander jeg over ham. Jeg ved det er forkert. Min kæreste siger, at hun ikke vil høre på, at jeg bander.
Når jeg kommer hjem fra arbejde og har bandet over min mester sammen med mine arbejds-kammerater, så har jeg ofte smerter i min mave og voldsom hovedpine. Så må jeg tage nogle Panodiler.
Min kæreste er meget intelligent, synes jeg. Hun er godt opdraget, kan jeg mærke. Jeg selv har ikke fået nogen særlig opdragelse hjemmefra. Min far ville have mig i gymnasiet. Det startede jeg også på. Men efter fire måneder stoppede jeg igen. Det var ikke lige mig. Jeg var ikke klog nok. Min far siger også, at jeg er dum i forhold til min søster. Hun går nu i 3.G. Han har nok ret.
Ærlig talt er jeg skuffet over at være blevet en kristen. Nu er der så meget, jeg ikke må. Nu er der så meget, jeg skal. Jeg har altid været glad for at få min vilje. Men nu siger min kæreste, at jeg først bliver glad, når jeg lever efter Guds vilje. Jeg har det svært med de forandringer, min kæreste forlanger. Hun siger, at det er, fordi hun elsker mig. Jeg har det i det hele taget svært med forandringer.
Min søster har hjulpet mig med at skrive dette brev. Det kunne jeg ikke selv. Min søster er aktiv i Folkekirken. Men nu er jeg blevet medlem af en Frikirke. Orla Lindskov, vil du godt bede for min hovedpine, og at jeg må blive helbredt for min vane med at bande og med at ryge. Det hele er så svært for mig nu.
Hilsen fra
En ung mand på 23.
Lev efter Guds vilje – det vil du ikke fortryde
Kære unge mand på 23.
Jeg vil med glæde bede for dig. Jeg vil bede for helbredelse af din hovedpine, men også for, at du må blive helbredt for dine dårlige vaner med at bande og med at ryge. Jeg vil bede om, at Helligåndens helbredende nærvær må fylde dig og forløse dig og derved sætte dig fri i Jesu Kristi navn.
Min erfaring er nemlig, at til at blive virkeligt forløst og til at blive virkeligt befriet er det nødvendigt med Helligåndens kraft.
Mange har søgt forløsning og befrielse ved egne anstrengelser. Men de opnår sjældent virkelig forløsning og befrielse. Nu med hensyn til din skuffelse over, at dit liv ikke er blevet lettere og bedre, efter at du er blevet en kristen: Mange har den forestilling, at når først de har sagt ja til Jesus og er blevet kristne, så vil alt straks forandre sig i deres liv. Så vil alt straks blive bedre. Men sådan går det sjældent.
Nødvendig forandring
Som din kæreste siger, så kommer der først rigtig forandring i dit liv, når du vælger at leve dit liv efter Guds vilje. Det, du har brug for, hedder nemlig overgivelse. Det sker fx ved, at du i bøn sammen med din kæreste lægger dit liv i Guds hænder i Jesu navn. Efter at du har overgivet dit liv i Guds hænder, kan du godt stadig opleve vanskelige og ubehagelige situationer.
Man kan komme til at opleve, at der er noget, der skal afsluttes i livet, f.eks. de dårlige vaner. Det er ikke altid behageligt.
Hold ud – vent noget bedre
Vi mennesker kan have det svært med forandringer. Ofte går vi som kristne rundt og håber, at forandringens vinde vil blæse uden om os. Men når vi lever med Gud, vil der altid, efter at noget afsluttes, følge en ny og bedre begyndelse. Jeg har endnu aldrig truffet et menneske, der følte, at det ikke var prisen værd. Det liv, der fulgte, var nemlig det ægte liv, livet med Gud, livet i frihed.
Så kære, unge mand på 23, sådan vil det også blive for dig. Så giv ikke op. Hold ud.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov