Paven mellemøstrejse går udenom politik

Pave Francis - flankeret af praesident Shimon Peres (t.v.) og statsminister Benyamin Netanyahu - ved hans ankomst til Israel.

Pave Francis er nu halvvejs  på sin Mellemøstrejse, der af nogle sagkyndige betegnes som “en prekær dans uden om politik”.

 

Hans færd  til Det hellige Land er hovedsagelig af religiøs karakter, men hvert af hans skridt og udtalelser  vil blive nøje fulgt for at vurdere, om det kan have  politisk betydning.

 

Den første del af rejsen gik til Jordan og søndag  formiddag skal han ankomme med helikopter fra Amman til Betlehem, hvor han skal mødes med præsidenten for Den palestinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, besøge Fødselskirken og lede en messe på Krybbepladsen, inden han besøger den palestinensiske Dehaishe flygtningelejr.

 

Palestinenserne håber, at hans besøg vil sætte fokus  paa deres vanskelge situation og medføre bred støtte for deres rettigheder og krav.

 

I Amman slog paven til lyd for omgående bestræbelser på at finde en fredelig løsning på den syriske borgerkrig og den israelsk-palestinensiske konflikt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

I stedet for at køre den korte afstand mellem  Betlehem og Jerusalem i  bil, tager paven på en ny helikoptertur til Ben Gurion lufthavnen, hvor hans  kompakte Israel-program begynder med  en officiel modtagelse  om eftermiddagen i lufthavnen, med præsident Shimon Peres i spidsen.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derfra  fortsætter han til Jerusalem og det religiøse klimaks af hans rejse – et møde med den åndelige leder af verdens ortodokse kristne,  patriarken Bartolomæus I af Konstantinobel, i Gravkirken i Jerusalems Gamle By.

 

Francis er den fjerde pave, som besøger Israel – men han bliver den første, som nedlægger en krans på graven af grundlæggeren af moderne zionisme, Theodor Herzl.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Næste programpunkt er pavens besøg i Yad Vashem mindeinstitutionen for de seks millioner jøder, der blev dræbt und nazismen, og her skal der være en ceremoni i mindesalen, hvor paven nedlægger en krans og mødes med seks holocaust-overlevende.

 

Paven vil under hele sit tre-dages besøg i Det hellige Land vandre en balancegang  vedrørende tro, politik og lokale anliggender for ar prøve at fremme en inter-religiøs dialog som et middel til  fred i området.

 

Francis vil på sin rejse være ledsaget af to vener fra Argentina, hvor han er født  og blev kardinal – rabbiner Abraham Skorka og  sheik Omar Abboud, leder af Institutet for Religiøs Dialog i  Buenos Aires.

 

– Disse to mænds tilstedeværelse vil være et klart signal om betydningen af inter-religiøs dialog i regionen, siger Vatikanets talsmand, fader Federico Lombardi.