Dødsfjender hygger sig sammen
Messianske jøder og arabiske kristne
unge mødes i ørkenen og bliver venner.
Messianske jøder og arabiske kristne unge mødes i ørkenen og bliver venner. Det er forsoningsbevægelsen Musalaha der slider for at bygge en bro mellem kristne i Israel.
Der er rigtig mange gode grunde til ikke at være sammen på grund af etniske forskelle, kulturforskelle, teologiske og politiske skel. Men mange af disse fordomme bliver nedbrudt gennem Musalahas arbejde. Unge kristne fra begge sider af tjekpointet opdager deres enhed i Kristus.
Anna Margrethe Christensen fra Holstebro er netop vendt hjem fra et års arbejde på Musalahas kontor i Jerusalem. Hun var sendt ud af Den Danske Israelsmission for at arbejde videre med det to-årige støtteprojekt Israelsmissionens Unge har med Musalaha. Det har indtil nu givet 298.558 kr. til forsoning i Mellemøsten gennem Dansk Ungdoms Fællesråd, og en masse inspiration tilbage til Danmark.
Hun og Israelsmissionen er også ved at lægge de sidste brikker på plads for en tur, hvor Musalaha sender en messiansk jøde og kristen arabisk pige til Danmark for at rejse rundt på skoler, i kirker og foreninger for at fortælle om fred gennem forsoning.
Jeg mødte Anna Margrethe for at udforske, hvordan det kan lade sig gøre at skabe forsoning midt i en krig.
Hvorfor sender Musalaha unge ud i ørkenen?
Hvis du har været i ørkenen, vil du opdage den helt unikke stilhed og tidløshed. Her er man revet ud af mobiltelefonernes rækkevidde og fordommenes favntag. Her kan man i ro og fred reflektere over Gud og de mennesker, der omgiver en.
Ørkenen er et fristed uden kraftfulde symboler og smertefulde minder. Derude begynder unge mennesker, der til dagligt lever som fjender, at tale sammen, nedbryde fordomme og komme til forståelse for de konflikter og problemer, de har i bagagen.
Når de unge står op i beduinlejren og skal spise morgenmad sammen med morgenhår og wildvest ånde, så bliver der knyttet nye venskaber 🙂
I ørkenen har de bibeltimer om forsoning. Dér synger de hinandens lovsange sammen
. lovpriser Gud på fjendens sprog! Dér spiller de frisbee sammen og rider på kameler og kører jeeps rundt i ørkenlandskabet. Dér oplever de Jesu ord: “elsk jeres fjender
velsign dem som forfølger jer”. Han er deres fælles grund.
Derfor oplevede vi også lynhurtigt en utrolig stærk fællesskabsfølelse også på det åndelig plan. Vi er ikke sammen særlig mange timer i ørkenen, før begge parter både kunne lovsynge og bede sammen. Det var en meget stor oplevelse at opleve bøn på flere sprog med det fælles mål at blive forsonede. Jeg så ansigter hengivet i bøn og lovsang, selvom det foregik på det, der i dagligdagen er fjendens sprog. Og alle sagde “amen” til hinandens bønner.
