– Gud og videnskab hører sammen
Robert Boyle gjorde, at kemi gik fra at være filosofi til videnskab – efter at have set Guds skaberværkRobert Boyle var ligesom mange af de andre grundlæggere af den moderne videnskab betaget af skaberværket – og ville vide mere.
Robert Boyle blev født i Irland i 1627 og var den 14. søn af Sir Richard, Jarl af Cork, og Lady Boyle. Hans forældre gav ham den bedst mulige uddannelse i datidens England.
Han blev optaget på Eton – et universitet grundlagt af Henry VI – og havde også privatundervisning.
Jarlen opfordrede sin søn til at fortsætte sin uddannelse på den faste del af Europa. Så han tog til Geneve i Schweitz.
Robert Boyle klarede sig rigtig godt i Europa, og i Geneve havde han adgang til ressourcer, som man ikke havde på de Britiske Øer. Derfor blev hans viden udvidet med en særlig forkærlighed til sprog. Han kunne intet mindre end 6 flydende. Men også videnskab fangede hans interesse.
Som 16-årig blev Robert Boyle ganske betaget af Guds skaberværk. Og han hungrede efter at vide mere om Skaberen og mekanikken i Hans verden.
I Italien fik den unge videnskabsmand mulighed for at møde den aldrende astronom Galileo, som lagde vejen til rette for en bedre forståelse af universet.
Og det møde blev afgørende for Robert Boyle, for nu ønskede han endnu mere at vide noget om den skabte verden.
Hidtil havde datidens kemikere kun leget troldmænd, så derfor var der ingen, der kunne tage kemien seriøst.
i arbejdstøjet
Boyle indså, at hvis der skulle ske noget som helst indenfor kemien, så måtte han gøre det selv. Så i en alder af 18 år deltog han i grundlæggelsen af Det Philosofiske Universitet i London (blev senere omdøbt til Det kongelige videnskabernes Selskab). Han specialiserede sig i kemi og fastholdt sin tro på nødvendigheden af objektive observationer i undersøgelser.
Syv år senere i en alder af 25 vendte han hjem til Irland og begyndte at studere anatomi. 2 år senere tog han til Oxford, hvor han startede et laboratorium og var formand for et mindre videnskabeligt fællesskab på Oxford.
I de følgende år fik han lagt et par vigtige brikker i de videnskabelige puslespil inden for elasticitet, tryk og volumen.
Sammen med den bibeltro fysiker Robert Hooke opfandt han forløberen til luftpumpen.
Under forsøg med luft begyndte Boyle at arbejde med sin atom-teori, som er grundlaget for den moderne forståelse af vores verden.
Kun ganske få videnskabsmænd forstod hans ideer om atomer. Men hans forklaring overbeviste endelig folk.
Det var ganske sensationel videnskab, men det, som han huskes for, udviklede han samtidig med hans atom-teori: volumen af en gas er omvendt proportional med trykket, når temperaturen fastholdes.
Den sammenhæng kendes i dag som Boyles lov.
Men mere skulle være på vej: i 1661 i en alder af 34 udgav Boyle Den Skeptiske Kemiker, hvori han afviste filosoffen Aristoteles teori om, at verden består af 4 elementer (jord, luft, ild og vand).
Han erstattede Aristoteles med en teori om et element, som stadig er udgangspunkt for naturvidenskab i dag. Et Boyle-element er en sustans, som ikke kan blive deles yderligere vha. kemiske metoder.
Den Skeptiske Kemiker anses for en hjørnesten i moderne kemi.
Boyle var en oprigtig kristen og en entusiastisk læser af Bibelen. Faktisk havde han et stort behov for at læse Bibelen i dens oprindelige sprog for at få en større forståelse af den.
Han betalte for at følge med i oversættelsen og udgivelsen af Bibelen til gælisk (et gammelt skotsk sprog).
Året før sin død i 1691 udgav Boyle et værk, som han kaldte Den Kristne Virtuos. Heri forklarer han, at et studie af og herredømmet over naturen er en opgave, som mennesket har fået af Gud.
I hans undervisning og mange skriverier viste Robert Boyle, at videnskab og tro på Gud kan hænge sammen. Han takkede sin skaber for alle de opdagelser, han havde gjort, og opmuntrede sine kolleger til at gøre det samme.
Han opdagede, at universet arbejder i overensstemmelse med nogle love, som Gud har etableret.
Han var en ihærdig støtte for missionsarbejde og var også en god støtte for samfund, som fremmede evangeliet.
Den moderne kemi skylder Boyle stor tak for hans arbejde og hans skriverier. Han var en videnskabsmand, som troede på skabelsen, og hans kærlighed til Gud og Hans ord drev ham til at gøre kemi til en seriøs videnskab.
Oversat af Stefan Vase
fra artikel i Creation
