Heidi vil være nonne

– Vi kom kun i kirke ved højti-derne, eller hvis der var en særlig anledning. Jeg kan ikke huske, at jeg har været i kirke på en ganske almindelig søndag, fortæller Heidi Trampedach.Som barn var tro ikke noget, Heidi tænkte så meget over. Man talte aldrig om den slags derhjemme.
– Kristendomstimerne i skolen skulle bare overstås, så man kunne komme ud i skolegården og lege, siger Heidi og smiler, for: – Sådan er det ikke mere.

– Jeg fik en dyb depression, fortæller Heidi.
– Men med hjælp fra en psykolog og noget medicin kom jeg op af det hul, jeg var i.
Da jeg begyndte at få lidt overskud igen, tænkte jeg på, om jeg skulle prøve at lave noget andet end at sidde passivt foran fjernsynet.
– Jeg ville give mig selv en udfordring og lære noget.
Den billigste løsning var at gå på biblioteket og finde et godt emne at læse om. Jeg kunne bare ikke lige finde et emne, fortæller Heidi.

Da Pentagon og World Trade Centre i USA blev angrebet, skete der noget med Heidi.
Midt i vreden og forfærdelsen over, at nogen kan gøre sådan noget, tænkte Heidi: ”Jeg ved ikke nok om islam til at vide, hvorfor en muslim kan finde på at bruge sit liv til at dræbe så mange mennesker.”
– Her kom det emne, som jeg havde ledt efter: Islam, fortæller Heidi. Hun syntes, religion var meget spændende, og begyndte også at læse om andre religioner. Da Heidi er både døbt og konfirmeret, ville hun også læse om kristendom.
Efter at have bladret lidt rundt i et leksikon, ønskede Heidi at undersøge forskelle og ligheder mellem den evangelisk-lutherske kirke og den katolske kirke.
Efterhånden som Heidi læste, var der flere og flere steder i teksten, hvor hun tænkte: ”Jamen, det der, det tror jeg jo på.”

Heidi fandt ud af, at det meste af det, hun troede på, faktisk hørte til hos den katolske kirke.
– Jeg lægger stor vægt på Jomfru Maria. Hun har haft så meget med Jesus at gøre, at hun må have en speciel plads i himlen, mener Heidi.
Det resulterede i, at Heidi gik over til katolicismen.
– Når nu min tro var blevet vækket, skulle mit navn også være der, hvor mit hjerte er, siger Heidi med et smil på læben.
Heidi gik til undervisning hos en katolsk præst i et års tid for at få uddybet, hvad den katolske kirke dybest set rummer.

Mens Heidi gik til undervisning, fortsatte hun med at læse på egen hånd.
– Jeg begyndte at læse nogle biografier. Den, der gjorde mest intryk på mig, var en biografi om en nonne ved navn Søster Briege McKenna. Pludselig, mens jeg læste, gik det op for mig, at jeg skulle være nonne, fortæller Heidi.
Heidi havde længe ikke kunnet finde ud af, hvad hun skulle bruge sit liv til, og hvorfor hun var sat på jorden. Det stod pludselig helt klart for hende, at det var hendes kald at tjene sine medmennesker, både med arbejde og bøn.
Nonne-ordnerne herhjem-me har den regel, at man skal være katolik i mindst to år, før man indtræder. Så Heidi har stadig en del tid til at forberede sig i.
Hun ved allerede, hvilken orden hun føler sig hjemme i, og de to år vil hun bruge på at lære sin nye ”familie” at kende.
Mere information om unge katolikker på hjemmesiden www.duk.dk.